4 gode råd og erfaringer fra altanprojektet hos andelsboligforeningen GFG

Andelsboligforeningen GFG har netop fået nye altaner og processen roses af andelshaverne, men hvilke råd er gode at følge, når altandrømmene kalder? Og hvordan kan et godt altanreglement se ud? Alt det og meget mere kan du få svar på her, når vi spørger Altan.dk og andelshaveren Julie om deres bedste råd.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Ved grænsen af Kbh NV og Vanløse finder du andelsboligforeningen GFG, der rummer omkring 200 andelsboliger. Etagebyggeriet i gule mursten er nyligt blevet totalrenoveret, men det er ikke kun de nødvendige renoveringsprojekter, der tydeligt står frem. Facaden på de fire blokke er nemlig også pryget med flotte, nye altaner, leveret og monteret af Altan.dk. Og dem er andelshaveren Julie utrolig glad for.

“Jeg synes, at processen har været super god og gnidningsfri, så nu glæder jeg mig til, at min familie og jeg kan spise aftensmad derude med et lille bord, og at jeg på et tidspunkt kan sole derude med en dejlig kop kaffe i hånden,” siger Julie, som bor i en sammenlagt andelslejlighed på første sal. Det betyder også, at hun faktisk har fået hele to altaner, hvor den anden i soveværelset skal have plads til barnevognen, hvor hendes datter på 9 måneder, kan tage en eftermiddagslur i.

Visualisering af altanprojektet er vigtigt

Altanprojektet på GFG er sket i et godt samspil mellem andelsboligforeningens bestyrelse, foreningens rådgiver Byggerådgivning Danmark, samt Altan dk, der har leveret og monteret altanerne. Ejendommen var lidt special da, da den er omfattet af en bevarende lokalplan. Det betyder at der i udgangspunktet slet ikke måtte etableres altaner. Byggerådgivning Danmark har derfor specialdesignet altaner til ejendommen og har varetaget processen med myndigheder og beboerne frem til byggestart.

“Vi fik billeder med 3D, så vi kunne se, hvordan det i praksis kom til at se ud med altaner, og det var fedt,” siger andelshaveren Julie.

Og spørger man altancoach Niels Anders fra Altan.dk, er det visuelle en vigtig del af vejen mod altaner i andelsboligforeningen.

“Udover tegninger så kunne beboerne også se, hvad de sagde ja til ved at beskue den test-altan, vi etablerede i stuen. På den måde kunne de lade sig inspirere af den og se på, hvad der fungerer for dem,” siger Niels Andersen og uddyber:

En klassiker er, at flere der ellers har sagt nej til altanen fortryder det. Hvis man som forening derfor gør en ekstra dyd ud af at få visualiseret projektet, er der større chance for, at flere hopper med på det gode altantog. Man kan indkalde til en ekstra generalforsamling for dem, der er i tvivl, og vise nogle flere billeder og trække på os som altanfirma.Niels Andersen, altancoach

Og den erfarne altancoach påpeger, at jo flere der siger ja til altanprojektet første gang, jo bedre.

“Det kan absolut anbefales, at man gør lidt ekstra for at få så mange med som muligt på altanprojektet i første omgang. Det er billigere at få lavet det samtidigt, og så skal man som forening ikke leve i byggerod to gange,” forklarer han.

Effektiv håndværkerproces gør andelshaveren glad

Når altanprojektet er klar til igangsættelse er tålmodigheden fra nogle andelshavere måske ikke den største – og derfor blev andelshaveren Julie meget glad for, at håndværkerne fra Altan.dk både var effektive og søde.

Massere ros til Altan.dk for processen, det vil jeg give dem. Alle vi har snakket med har været vildt søde. Håndværkerne knokler på, og man kan ikke skyde dem i skoene for, at de ikke arbejder hårdt, for de stod der fra 7-19 og stopper ikke et kvarter før. Kun ros til altanfolket fra Altan.dk og deres høje arbejdsmoral.Julie, andelshaver
0 billeder
Vis i fuld skærm

To gode råd fra altaneksperten

Spørger du altancoach Niels Andersen, har han særligt tre guldkorn, han gerne vil dele med de andelsboligforeninger, der overvejer altaner. Hans første råd med at få så mange med ombord første gang I får altaner, har du allerede fået, så her kommer to andre relevante råd:

1: Lav et altanreglement

Det er vigtigt i forhold til kommende altanprojekter at fastsætte et altanreglement – altså hvad må man, og hvad må man ikke. Og det handler især om at gøre det på forkant og ikke på bagkant, erfarer altancoachen.

“Det værst tænkelige scenarie er, at folk allerede har købt grill og terrassevarmer, og så finder de ud af, at det må de ikke bruge på altanen alligevel.”

Aftal eksempelvis følgende i altanreglementet:

  • Farverne på sejldugen, som nogle bruger til læ: Må man selv vælge eller skal der være bestemte nuancer?
  • Altankasser: Må de monteres på indersiden eller den udvendig side?
  • Må man grille på altanen og hvad med gasgrill?
  • Terrassevarmer ja eller nej?
  • Opbevaring og genstande på altanen – køkkenaffald, flasker, osv.
  • Har altanen glasrækværk, må man så bruge altanen som pulterrum?
  • Må man fastgøre noget i væggen såsom lys – eller må man ikke sætte noget fast i muren?

2. Snak om altaner i foreningen jo før jo bedre

“Nogle gange kan det være en længere proces at få stemt altanerne igennem på generalforsamlingen, så hellere få begyndt snakken før end efter. Snak om fordelene ved at møde ens naboer på altanen, få flere kvadratmeter og uderum i foreningen,” siger Niels Andersen, der understreger, at Altan.dk gerne vil komme forbi og vejlede.

Andelshaveren Julie har også en god erfaring hun gerne vil dele som et råd:

“Vi har bestilt og betalt for nogle høje radiatorer, som ikke er særlig pæne. Det burde være fanget i beslutningsprocessen, så havde vi undgået den dummebøde det er at ‘skifte hest i vadestedet’,” fortæller hun og understreger, at man ikke må glemme at tænke på ting som radiatorer og døre også.

Gør ligesom GFG og udforsk jeres altanmuligheder
Kontakte Altan.dk på telefon 70 70 20 18 for en uforpligtende dialog. I kan også læse mere om hele processen på Altan.dk’s hjemmeside.
Om forfatteren: Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.
Skriv en kommentar