Tema: Svenskerne sætter selv prisen
I Danmark har vi andelsboligen, men på den anden side af sundet har de bostadsrätten. I Sverige er der intet prisloft og boligsalget er meget mere gennemskueligt. Andelsbolig Nyt har kigget på strukturen på det svenske andelsboligmarked.
Köttbullar eller frikadeller, Brio eller Lego, Pripps eller Carlsberg. Det er ofte den lille forskel, der kendetegner, om man befinder sig øst eller vest for Øresund, og sådan er det også på boligmarkedet. Svenskerne har ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger, ligesom vi har.
En svensk andelsboligforening kaldes bostadsrättsförening. Den fungerer grundlæggende ligesom en andelsboligforening i Danmark, men selvom det svenske andelsboligmarked har mange ligheder med det danske, er der også flere afgørende forskelle.
Intet prisloft
Svenskerne må selv bestemme, hvor meget de vil tage for lejligheden den dag, de vil sælge. Prisfastsættelsen af bostadsrätter er nemlig ikke lovreguleret på samme måde, som andelsboliger er det i Danmark, hvor alle andelsboliger har en individuel maksimalpris.
I Sverige er det markedet, der bestemmer prisen på en bostadsrätt. Det gør det hele meget mere enkelt, mener Jørgen Jørgensen, der er direktør i EDC Poul Erik Bech i København.
– Det fungerer meget smertefrit i Sverige. Markedet er frit og meget mere gennemsigtigt end herhjemme. I Sverige er det meget nemmere at forstå, hvor meget man reelt giver for lejligheden. Prisloftet i Danmark har også betydet store problemer med sorte penge under bordet, og det har været stort set umuligt at få fat i en lejlighed, siger Jørgen Jørgensen.
Som udgangspunkt er det lige så nemt at få fat i en bostadsrätt i Sverige, som det er at finde en ejerbolig i Danmark. En bostadsrätt vil typisk være dyrere end en tilsvarende andelsbolig i Danmark, men stadig billigere end en ejerbolig.
Læs resten af vores team om andelsboligmarkedet i Sverige i seneste nummer af Andelsbolig Nyt herunder.