Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Sænk varmeregningen med nye vinduer

Nye lavenergivinduer er et af de mest effektive tiltag til at sænke foreningens varmeforbrug og CO2-udslipning. Faktisk kan I sænke varmeregningen med mere end 30 procent, og samtidig er det en økonomisk sikker investering.

Vedtagelse:

Når jeres andelsboligforeninger beslutter jer for, at I vil have installeret nye vinduer, skal beslutningen først stemmes igennem med et flertal i bestyrelsen. Når dette er på plads, er I klar til at indhente det rigtige tilbud. Her kan I gratis benytte Andelsportal.dk, som I indsender jeres opgave til. Herefter modtager i op til tre uforpligtende tilbud fra udvalgte leverandører, der er klar til at hjælpe jer med projektet.

Pris:

I dag skifter mange foreninger fra gamle termoruder til energirigtige vinduer i form af lavenergiruder, der har den fordel, at de lukker varmen ind, men ikke ud. Derudover lydisolerer lavenergivinduer bedre end gamle termoruder, og så sikrer de et sundt indeklima. Prisen afhænger naturligvis af materialevalget, antal kvadratmeter og kvalitet, men et realistisk bud er ca. 5.000-10.000 kroner pr. vindue inklusiv stilladsopsætning, montering, bortskaffelse af gamle vinduer og arbejdsløn. En andelsboligforening med 200 vinduer vil altså skulle betale omkring 1 million kroner til 2 millioner kroner for et vinduesprojekt.

Materialer:

Der findes mange forskellige materialevalg, når man skal have nye vinduer. For eksempel træ, aluminium og plastic. Igen er der forskellen på prisen, alt efter hvad I vælger. I foreninger er sprossevinduer i træ typisk et populært valg, de passer til ejendommens arkitektur og samtidig er af en god kvalitet. Afrikanske mahognivinduer er også populære, men lidt dyrere. Ønsker man nogle lidt billigere og lidt mere praktiske vinduer, kan man vælge plasticvinduer.

Finansiering:

Et vinduesprojekt kan finansieres på flere måder. Enten har jeres andelsboligforening en opsparing, hvorfra I tager pengene til de nye vinduer, eller så skal I i banken for at optage et foreningslån til vinduesprojektet. Det er naturligvis lidt dyrere, da I så skal optage et lån, I skal afdrage på i de kommende år, hvilket kan have en betydning for foreningens samlede økonomi.

Tidsplan:

Fra at bestyrelsen har vedtaget at installere nye vinder og til at arbejdet er færdigt, kan der gå nogen tid, da man herefter skal ud at finde en leverandør og klargøre projektet. Men når leverandøren er klar og stilladset er sat op, kan man typisk skifte 4-7 vinduer pr. dag. Et projekt med 200 vinduer kan altså tage omkring 3-4 måneder.

Besparelse:

Typisk kan en andelsboligforening og andelshaver spare mere end 30 procent på varmeregningen ved at skifte gamle termoruder ud med nye energivinduer. Om året kan det betyde mange tusinde kroner i besparelse.