Sådan får I altaner i foreningen

Hvorfor få opsat altan?

Altaner er blevet utroligt populære i landets større byer. Rigtig mange andelshavere, der bor i lejlighed ønsker at få altan, hvis der ikke allerede er det. Har man allerede en altan vil mange nok sige, at de ikke kan forestille sig et liv uden. Danskerne har virkelig fået øjnene op for glæderne ved altaner, hvilket kan ses i antallet af nye altaner – i Danmark er der blevet sat over 4.000 nye altaner op om året, de seneste par år. Især i de lune forårs- og sommermåneder er altanen et stort plus. Både som et dejligt uderum, hvor man kan nyde en kop kaffe og læse dagens avis, men også som et samlingssted for hele familien. Skal andelslejligheden på et senere tidspunkt sælges videre, er altaner desuden en af de ting køberne efterspørger allermest, når de søger lejligheder.

Få taget beslutningen i foreningen

For at få altaner kræver det, at der i foreningen er en eller flere initiativtagere på projektet. Der skal være nogle, der ønsker at få altaner, og deres første opgave er at indhente tilbud på altaner – de fleste altanvirksomheder tilbyder at give uforpligtende tilbud på altanopgaver. Når man har tilbuddene klar, har man noget konkret at gå til andelsboligforeningens generalforsamling med. Til generalforsamlingen skal det kortlægges, hvor mange i foreningen der ønsker at få altaner. Ifølge Søren Brink fra Randers Altanen er den interne beslutningsproces ofte den største forhindring i foreningers altanprojekter: Hvis man ikke får truffet et valg internt i foreningen rimelig hurtigt, kan beslutningsprocessen trække ud i evigheder. Vi har et eksempel på en boligforening, der stadig ikke har truffet en beslutning 3 år efter at altaner kom på dagsordenen, forklarer Søren Brink.

Det er under beslutningsprocessen vigtigt at huske, at der ikke er noget forpligtende ved at sige ok til altaner i foreningen på en generalforsamling. Der er heller ingen krav om, at hele foreningen nødvendigvis behøver at få lavet altaner – de beboere, der ikke ønsker altaner, behøver ikke at få det. Dog kræves deres accept muligvis, for at andre beboere kan få altaner. Selv hvis det skulle vise sig, at det kun er en enkelt lejlighed i foreningen, der ønsker at få opsat altan, er det ikke umuligt. Der kræves det blot, at resten af foreningen ikke stiller sig i vejen for det.

De rette tilladelser skal skaffes

Når beslutningen er vedtaget i foreningen, og man har valgt et tilbud, skal foreningen sådan set bare væbne sig med tålmodighed, mens altanprocessen bliver klaret af altanfirmaet derfra. Langt de fleste altanvirksomheder sørger også for at skaffe de relevante byggetilladelser, som kommunen kræver: Vi ved hvilke krav, der skal til, så det er meget hurtigere, når altanvirksomheden søger tilladelserne på vegne af foreningen. Det er også billigere for foreningerne, da man ikke skal tegne altanerne om igen og igen for at få dem godkendt, forklarer Søren Brink fra Randers Altanen. Der kan fx være lokalplaner eller servitutter, som spiller ind, når der søges byggetilladelse.

CE-mærke er et krav

For at kvalitetssikre nye altaner, er der på EU-plan stillet krav til, at alt byggestål skal være CE-mærket. CE-mærket er en garanti for, at kvaliteten af materialerne og monteringen af altanen opfylder alle de byggetekniske krav. Derfor er det faktisk ulovligt, hvis altanerne ikke er lavet med CE-mærket stål og svejsninger. Man kan desuden tale om, at det også er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, hvis altaner ikke opfylder de byggetekniske krav, som CE-mærket garanterer. Derfor bør foreninger ikke få lavet altaner af leverandører, som ikke benytter CE-mærket, selvom prisen muligvis er lavere.

Tilladelserne tager tid

Når man skal have opsat altaner, vil man naturligvis gerne have altanerne sat op inden de gode forårs- og sommermåneder, så man hurtigt kan komme til at nyde altanerne. Dog må man, ifølge Søren Brink, forvente, at der går en 4-5 måneder fra at foreningen beslutter at få lavet altaner, og til altanerne er sat op. Han forklarer: Det er primært tilladelserne, der tager tid at få i hus. Der skal både indhentes en tilladelse til det arkitektoniske og til det ingeniørmæssige ved altanerne hos kommunen.

Sammenlagt kan de tilladelser godt tage op til 12 uger at få godkendt, og først herefter kan firmaet købe materialer hjem, for som Søren Brink påpeger: Der er ingen logik i at bestille materialerne hjem, før man ved, om tilladelserne er godkendt.

Jo flere altaner, jo billigere

En af de centrale spørgsmål for foreninger er naturligvis, hvor meget altanerne koster. Der er selvfølgelig variabler man må tage forbehold for, men man kan ifølge Søren Brink godt tale om en generel pris på altaner: Det koster et sted imellem 80.000-100.000 kroner at få altan i sin lejlighed, hvis der ikke er nogle specielle hensyn, der skal tages. Fx er det dyrere at sætte altan op i en taglejlighed. Det bliver desuden billigere pr. altan, jo flere altaner foreningen sætter op. Søren Brink forklarer årsagen således: Udgifterne til arkitekt og ingeniør er ens uanset, om der skal installeres 1 eller 10 altaner. Derfor er det billigere at være flere, da omkostningerne så kan spredes ud. Selvom det ikke er et lille beløb, man skal lægge for at få altan, kan det faktisk være penge, der er givet godt ud. For udover, at det er dejligt at have en altan, fungerer altaner ofte som en investering i lejligheden, der kan tjene sig selv hjem, hvis man senere sælger lejligheden.

Finansier altanerne smartest muligt

Altanprojekter i foreninger kan finansieres på flere forskellige måder. Er det kun et fåtal af foreningens medlemmer, der ønsker altaner, kan foreningen beslutte, at de der vil have altaner, skal finansiere altanerne individuelt. Dermed kan altanen betragtes som en individuel forbedring i andelslejligheden, på samme måde som fx et nyt badeværelse ville være. Her skal man være opmærksom på, at altanen muligvis afskrives over tid, afhængig af foreningens vedtægter. Ønsker en stor del af foreningen altaner, kan det være en bedre ide at optage et fælles lån til finansieringen. Lånet betales så af via den månedlige boligafgift, som ofte vil blive hævet af denne årsag. Dette gælder naturligvis ikke, hvis foreningen har en stor opsparingskonto, der kan dække udgifterne – hvis det er tilfældet, kan altanerne måske finansieres uden at optage lån. Sidstnævnte er selvfølgelig mest optimalt, da foreningen så ikke behøver at hæve boligafgiften. Hvis foreningen ikke har en stor opsparing, kan det være værd at undersøge, om der er penge at hente ved at kigge på foreningens faste omkostninger såsom administration, forsikring og lån. Der kan nogle gange være penge at spare ved at skifte administrator eller forsikringsselskab – og ligeledes kan det være en god forretning at omlægge foreningens lån, da renten for tiden er lav. Hermed kan foreningen måske finansiere altanprojektet helt eller delvist.

Få uforpligtende tilbud

Skal din forening have altaner, kan I gratis indsende opgaven til Andelsportal.dk, hvorefter I modtager 3 tilbud. Denne opgaveservice er helt uforpligtende og 100% gratis for både andelshavere og -forening.