Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Altan.dk

Reformer mod boligejere

Med store friværdier og nye lånemuligheder bestemmer fremtidens ældre selv, hvornår de vil forlade jobbet. Velfærdsreformer burde rette sig mod rige boligejere i stedet for efterlønnen, mener økonom. Selv et nok så drastisk indgreb i efterlønnen kan blive uden effekt.

Med voldsomme prisstigninger på ejerboliger og muligheden for at omlægge til nye lånetyper sidder generationen på vej mod de 60 år på så store formuer, at politikerne kan gøre, hvad de vil. Mange af fremtidens ældre vil have så god en økonomi, at de helt selv kan bestemme, hvornår det er tid til at hellige sig golfbanen og børnebørnene.

Det fastslår lektor på Handelshøjskolen i København, Finn Østrup, i en artikel i det nye nummer af tidsskriftet Nationaløkonomi.

»Det er bizart, at politikerne kaster sig over efterlønnen uden samtidig at se på stigningen i boligpriserne og adgangen til nye lånetyper,« siger Finn Østrup.

Alene i de seneste fem år er boligejernes mursten blevet 660 mia. kr. mere værd. Derfor sidder mange boligejere i dag på formuer på over både én og to mio. kr. Hvis én mio. kr. i friværdi omsættes til kontanter ved at optage et afdragsfrit lån, kan et ægtepar gå på pension fire år før beregnet og have 250.000 kr. til forbrug om året, konstaterer Finn Østrup.

En undersøgelse fra Realkreditrådet viste i foråret, at netop boligejere over 50 år især vælger de afdragsfrie lån. Det samme gør sig gældende hos både BRF-Kredit og Realkredit Danmark.

Kilde: Jyllands-Posten