Papiruld luner på loftet

På to dage har genbrugspapir svarende til 17.000 fuldfede Søndags Berlingere taget turen i luftslange fra fortovet op på loftet af Østervang 45 i Hillerød. Her blæses det ud over loftets godt 1.000 kvadratmeter i et 20 centimer tykt lag ovenpå den gamle isolering. Papiret lægger sig som en tyk dyne af grå “papirsne”, så 30 års tiltrampede stier og småhuller fyldes op og isoleringsevnen igen er på toppen.

– Nede på gaden skærer vi poserne med komprimeret papiruld op og blander det med luft. Papiret bliver blæst op på loftet, hvor det blandes med vand under fordelingen, så vi holder støvkoncentrationen på et minimum, siger Claus Skov, en af ejerne bag Miljø Isolering, der står for isoleringen på Østervang.

Firmaet er fuld gang med sin hidtil største opgave siden Claus Skov for 15 år kastede sig over det alternative isoleringsmateriale.

– Vi udblæser godt 68 tons papiruld på i alt 11.000 kvadratmeter lofter i hele bebyggelsen, så det er en ordre i millionklassen og for os er det en rigtig stor ordre. Det er samtidig en ny type ordrer fordi det er et DAB-byggeri vi arbejder på, så jeg tror på at dette er starten på et nyt marked for papirulden, siger Claus Skov, der hidtil har bevæget sig på markedet for isolering af enfamiliehuse.

Det almene marked kalder

DAB’s afdeling i Østervang består af en øst-del med rækkehuse og en vest-del med boligblokke. Det er boligblokkene, med 539 boliger fordelt på 13 blokke, der er første etape af isoleringsrenoveringen. Med 30 år på bagen var det 10 centimeter isoleringslag både for tyndt og efterhånden temmelig ødelagt af mange håndværkerbesøg og det skulle renoveres.

– Vi har altid brugt rockwool granulat til den slags opgaver tidligere, men man skal jo prøve noget nyt engang imellem, hvis vi overhovedet skal udvikle os, siger Per Gundersen, der er teknisk ansvarlig for DAB’s 40.000 boliger. Han var som udgangspunkt skeptisk overfor papiret og det skortede ikke på advarsler.

– Der var en masse, der på forhånd frarådede at bruge papiruld. “Der går dyr i papirulden” sagde nogen, men vi fandt ud af at det ikke var tilfældet, fordi papirulden er behandlet mod insektangreb med midler, der samtidig er brandhæmmende. Men der er efterhånden en del byggerier i Hillerød, hvor man har brugt papiruld med godt resultat, og da der ikke er nogen reel forskel i isoleringsevne var prisen en afgørende faktor. Her var papirulden meget billigere, siger Per Gundersen, der tror på, at der er ros til materialevalget fra beboerne, når de senere informeres om detaljerne i renoveringen.

– Papiruld er jo et overskudsprodukt, så vi er samtidig miljøbevidste. Det betyder meget for os, fordi beboerne i vores afdelinger går rigtig meget op i miljøet. Vi har jo store konkurrencer mellem afdelingerne om at være mest miljøbevidste, f.eks. med hvem der kan spare mest på vandforbruget, siger Per Gundersen, der samtidig lægger vægt, at han har fået en isoleringsløsning, der er praktisk.

– Papirulden er utrolig let. Det er som at gå i vand. Det lukker sig om dig, når du går i det. Vi har haft store problemer med at håndværkere ødelagde isolering, når de gik på lofterne. Nu får vi i hvert fald ikke de samme skader på isoleringen, fordi den bare lægger sig på plads, hvis man har trådt i den. Vi skal også i gang med rækkehusene i Østervang inden så længe, så må vi se, hvad vi vælger som isolering der, siger Per Gundersen, der giver udtryk for, at oplevelsen med papirulden har været positiv så langt.

Fra holdning til handling

Claus Skov satsede for 15 år siden på at blive leverandør af papiruld til det danske folk og livet i papiruldens tjeneste har ikke altid været en dans på roser.

Det har knebet med folkets interesse, eksperternes anerkendelse og konkurrenternes accept af papiruldens kvalitet. Men indstillingen til det alternative isoleringsmateriale har efterhånden vendt sig hos forbrugere og eksperter.

I dag er papiruld udnævnt til teknisk fælleseje af By og Byg og danskernes appetit på fjernsynets bygge- og boligprogrammer er umættelig.

– Lige nu ser vi et handlingsskred. I flere år har mange haft en positiv holdning til alternative isoleringsmaterialer, men det har knebet med at omsætte det til handling. Det kan vi mærke er ved at ændre sig nu. Den nye By og Byg anvisning har gjort det meget nemmere for de projekterende at bruge f.eks. papiruld i byggeriet, så der er flere og flere, der på forhånd har besluttet sig for at bruge papiruld, når de ringer til os, siger Claus Skov, der tror på at der nærmest vil ske en mindre eksplosion i salget.

– I nær fremtid vil vi se papiruld i nogle af vores største og mest markante byggerier. Bygherrer og projekterende er meget mere opmærksomme på at bygge økologisk og miljøbevidst når de bygger for eftertiden. De vil bygge noget, hvor eftertiden kan se, at de tænkte sig om og også tænkte på fremtiden.

Det er stadig små tal vi taler om, for de alternative isoleringsmaterialer har måske kun 1-2 procent af det samlede isolationsmarked, hvis man ser bort fra polystyren, siger Claus Skov, der selv sender 1.200 tons isolationspapir på markedet gennem 22 autoriserede isolatører rundt om i landet.

Hver isolatør er selvstændig og har investeret et par hundredetusinde i udstyr og kurser før de er “operationsklare”.

Træhuse og nye brandregler

Det store boligmarked er således ved at åbne sig, men også på markedet for enfamiliehuse ser Claus Skov nye muligheder.

– Træhusene rykker i øjeblikket og her ligger brug af papiruld i god forlængelse af de holdninger som mange af ejerne har. Husene skal være sunde og miljørigtige. Klimahuset har således valgt papiruld som standard isoleringsmateriale til huset og hos flere af de største danske træhusproducenter er vi tæt på at blive et isoleringsalternativ, som køberne kan tilvælge, siger Claus Skov.

– Til juni kommer et tillæg 8 til bygningsreglementet, som omhandler brandtekniske krav. I stedet for at brandsikringen skal udføres på en helt bestemt måde skal man nu blot dokumentere at sikkerheden er i top for hele konstruktionen. Her klarer papiruld sig rigtig godt, så det vil yderligere gøre det nemmere at vælge og bruge produktet, siger Claus Skov.

Kritik af tilsætningsstofferne i papiruld

Papiruld er tilsat saltene, borax, borsyre og aluminium hydroxid, der har en brandhæmmende effekt idet de binder vand som frigives ved opvarmning. Gennembrændingstiden for papiruld er således lang.

Foruden en brandhæmmende effekt har borax og borsyre en svampedræbende effekt men stofferne er klassificeret som reproduktionsskadelige i mild grad. De bruges i udstrakt grad i Danmark og forekommer især i kosmetik, hvor de nu er forbudte i produkter til børn under 3 år.

– Vi bruger dem fordi vi vil være helt sikre på, at isoleringen under ingen omstændigheder kunne mistænkes for at blive nedbrudt. Borsyre og borax er meget mildt giftige og de er klassificeret som mindre “dødelige” end almindeligt køkkensalt. Aluminium hydroxid er det samme som det slibemiddel man bruger i tandpasta, så det er helt uskadeligt, siger Claus Skov.

Hos Miljøstyrelsen betragter man stofferne som uønskede men vurderer dog farligheden som temmelig ringe – “skal man nå grænseværdien for indtaget af bor, skal man indtage 1 sæk papiruld om dagen i 3 menneskeliv”, skriver styrelsen på deres hjemmeside om borindholdet i papiruld.

– Men vi forsker hele tiden i at udvikle vores produkter, og vi har fået en bevilling på 700.000 kr. fra energistyrelsen til at udvikle alternative løsninger i vores produkter, siger Claus Skov, der mener han er på forkant med udviklingen, hvis der stilles krav om andre måder at behandle papirulden på.

Alt i alt er det derfor en papiruldsproducent, der efter 15 magre år ser frem til 15 fede år i isoleringsbranchen.

– Vi er meget optimistiske og ser lyst på fremtiden. Min partner i firmaet siger ligefrem at “fremtiden er så lys, at vi må gå med solbriller”, slutter Claus Skov.