Ophedet andelsboligmarked frister til brug af sorte penge

Andelsboligmarkedet er for tiden overophedet og som følge heraf bliver nogle andelssælgere lidt for kreative, når flere købere står klar til at købe deres andelsbolig.

Flere lejligheder sælges til maksimalpriserne

Det er ikke mange år siden, at boligkøberne frygtede at købe en andelsbolig i en forening, hvor økonomien var så dårlig, at andelsboligen kunne blive svær at komme af med igen. Ventelister i andelsboligforeninger var derfor ikke så udbredte, og de fleste andelsboliger blev solgt et godt stykke under maksimalprisen. Piben har midlertidigt fået en anden lyd, og i mange foreninger er ventelisterne ved at vende tilbage. Dette samtidig med at andelsboligerne igen er begyndt at blive solgt til maksimalpriserne.

Årsagen til, at mange andelsboliger bliver solgt til maksimalpriserne skal findes i, at priserne på andels- og ejerlejligheder især i de større byer har været stigende. Det smitter af på andelsboligerne, og mange købere står nu i kø for at betale maksimalprisen for en andelsbolig.

Tal fra Realkredit Danmark viser, at hver anden andelsbolig i dag bliver solgt til maksimalprisen. Ydermere er liggetiderne for andelsboliger lave og antallet af andelsboliger til salg er det seneste år faldet med 32 procent. Men selvom andelsboligerne går som varmt brød, så er andelsboligerne ikke styret af markedskræfterne, men derimod af maksimalprisen, som er et prisloft på, hvor meget en andelsbolig må koste. Dette kan friste nogle til at igangsætte bolighandler, hvor der betales penge under bordet.

En del af handlen

Typisk er det gode, billige lejligheder i Københavns brokvarterer, der er eftertragtede og som sælges til maksimalpriserne. En af dem er Lersøgaard, som er beliggende på Nørrebro i København og har mere end 300 andele. Her slår man hårdt ned på bolighandler, hvor der betales med sorte penge: Vi ekskluderer andelshaverne, hvis vi har rimeligt bevis for, at sælger har krævet mere end maksimalprisen, og så sælger foreningen lejligheden i stedet, fortæller Troels Glismannn, som er formand i bestyrelsen. Han tilføjer: I gamle dage var det rigtig slemt, og det er derfor, vi har reageret meget kvikt og har fokus på at komme de her problemer til livs.

I Lersøgaard har man oplevet flere kreative metoder til at betale mere end maksimalprisen. Her har man blandt andet set sælgere, som ønskede en dusør for at finde andelsboligen eller sælgere, der til købers store overraskelse krævede mere for boligen end det beløb, som stod på andelsbeviset. Vi har også haft en sag, hvor sælger ville have, at den nye andelshaver skulle købe hans båd i forbindelse med andelskøbet. Så blev andelsboligen solgt til prisen, men det gjorde båden absolut ikke, forklarer Troels Glismann. Overpriserne, som Lersøgaard har opdaget ligger som regel et sted mellem 10.000 – 30.000 kroner.

Typisk er det den sælger, der er ved at sælge, der laver forespørgslen om, at andelsboligen skal sælges til overpris, men i nogle tilfælde har det også været køber: Vi har også set eksempler på købere, der forsøger at sikre sig, som spørger sælger Jeg vil gerne sikre mig lejligheden, hvis jeg lige gør sådan og sådan, kan du så sørge for at jeg får lejligheden?, beretter Troels Glismannn.

Fængselstraf ved brug af sorte penge

Sælger man en andelsbolig til overpris kan det resultere i fængselsstraf i op til fire måneder. Køber kan også hurtigt havne i fedtefadet og ende med at miste pengene mellem overprisen og maksimalprisen. Lersøgaard har af samme årsag taget sig forholdsregler, og foreningen sørger for at fortælle sælger og køber om deres eksklusionspolitik i forbindelse med et salg, ligesom at de advarer om konsekvenserne på foreningens hjemmeside. Vi bliver nødt til at gøre som vi gør, for det er jo strafbart for sælger at tage overpris på andelsboligen, tilføjer Troels Glismann.

Troels Glismann er dog heller ikke i tvivl om at andelshavere, som er blevet ekskluderet på grund af salg med overpriser, har været bevidste om at de har lavet noget alvorligt.

Vi har ekskluderet den pågældende andelshaver og solgt lejligheden på deres vegne. Bagefter har han fået sine penge og er gået herfra med dukket nakke.

I AB Lersøgaard er det ofte købere, som kender lovgivningen, der gør bestyrelsen opmærksom på forespørgsler om penge under bordet. Køberen af andelen har rettet henvendelse til os og spurgt lidt uforstående ind til, hvorfor sælger krævede flere penge end maksimalprisen, forklarer Troels Glismann.

Selvom at Lersøgaard har taget deres forholdsregler er formand Troels Glismann dog ikke i tvivl om, at andelsboligmarkedet frister nogle sælgere til at tage sorte penge for andelen: Nogle sælgere er bevidste om, at de måske kan få lidt flere penge hjem for det her salg. Og jeg kan jo kun udtale mig om de sager, som vi kender til. Der er ikke nogen garanti for, at det alligevel ikke sker uden at jeg ved det, slutter Troels Glismann.

Hvad sker der med maksimalpriserne?

Årsagen til, at der ses flere og flere andelsboligsalg, hvor der er penge under bordet skyldes blandt andet et marked, hvor efterspørgslen er meget høj, og hvor boligerne derfor bliver solgt til maksimalpriserne. Maksimalpriserne baseres normalt på SKATs offentlige ejendomsvurderinger, men på grund af en stor fejlmargen i ejendomsvurderingerne, er de offentlige ejendomsvurderinger udskudt indtil et nyt system er klart, hvilket formentligt først er i 2018.

Andelsbolig Nyt har i en rundspørge foretaget i slutningen af 2014 adspurgt boligordførere fra folketingspartierne om deres holdninger til maksimalpriser. Flere borgerlige partier var her klar til at fjerne maksimalprisen for at undgå det kunstige prisloft, som nogle andelsboliger lige nu er styret af. I stedet ønsker de at markedet regulerer sig selv, lidt ligesom ejerboliger. Et af argumenterne for at fjerne maksimalpriserne er, at maksimalpriserne frister til brug af sorte penge.

De som ønsker at bevare maksimalpriserne argumenterer i stedet for, at maksimalpriserne er med til at sikre, at førstegangskøbere og grupper med lavere indkomst også har adgang til andelsboligmarkedet. Med andre ord frygter man at en liberalisering af andelsboligmarkedet kan resultere i, at indkomst styrer andelsboligmarkedet.