Nye typer boliglån på vej

Banker og sparekasser får snart samme mulighed for at udstede obligationer med pant i fast ejendom, som realkreditten i dag har eneret på.

Helt nye måder at belåne og finansiere danske boliger på dukker snart op herhjemme. Det vil give større konkurrence, nye låneformer, og måske også billigere boliglån. Et gammelt princip om, at kun realkreditten må udstede lån med pant i fast ejendom forsvinder således i Danmark fra nytår. Fremover får banker og sparekasser samme mulighed.Et vigtigt led i det nye system er også, at alle ejendomme skal vurderes løbende og mindst hvert tredje år. I dag kan realkreditten nøjes med at vurdere værdien af boliger, når de udbetaler nye lån.Det er nye EU-regler, som fra nytår ligestiller banker og sparekasser med realkredit, og som giver pengeinstitutter mulighed for at udstede obligationer med pant i fast ejendom.Det er ellers et område, som realkreditten har haft en eneret på i mere end 150 år. Konkret får banker og sparekasser lov til at sende såkaldte »særligt sikrede obligationer,« eller »covered bonds,« som de kaldes i udlandet, på markedet.

Øget konkurrence »Det giver pengeinstitutterne mulighed for at udstede lån, der minder om realkredittens. Det øger konkurrencen. I og med at sikkerheden på de nye lån bliver høj, ventes denne låneform at kunne opnå samme høje kreditvurdering som realkredittens obligationer. Det sikrer en god pris og dermed lav rente i markedet,« siger vicedirektør i Finanstrådet, Klaus Willerslev-Olsen. For at få status som særlig sikre obligationer vil bankerne blive pålagt at vurdere de boliger, de har pant i, hvert tredje år. Skulle boligerne falde i pris, således at pantets værdi forringes, skal udstederne af obligationerne fylde op med ekstra kapital, så sikkerheden fastholdes. Det nye system ventes at føre til, at også realkreditten begynder at foretage vurderinger af boliger hvert tredje år, da deres obligationer ellers risikerer at blive anset for at være lidt mindre sikre. Administrerende direktør i Realkredit Danmark, Sven Holm, siger hertil, at bankernes nye muligheder kan påføre realkreditten konkurrence.

Realkredit tager det roligt »Men om konkurrencen skærpes afhænger af, om bankerne vil bruge de nye muligheder. Og om deres pris i givet fald er konkurrencedygtig sammenlignet med realkredittens lave rentemarginal. Det vil tiden vise. Men jeg tror bestemt ikke, dette er noget, der slår benene væk under realkreditten,« siger Sven Holm. De nye krav om, at ejendomme skal overvåges mindst hvert tredje år, kan komme til at koste låntagerne ekstra. »Det vil koste et eller andet, og der er ikke andre end kunderne til at betale. Men vi får mulighed for at bruge statistiske modeller i vurderingen, så det behøver ikke nødvendigvis blive nogen stor ekstra udgift,« siger Sven Holm. Et vigtigt element ved de nye særligt sikre obligationer er, at de ikke længere skal opfylde det vigtige balanceprincip, der er rygraden bag de danske realkreditobligationer, og som giver dem en guldrandet status med superlave renter. Balanceprincippet slår groft sagt fast, at der inden for meget snævre grænser skal være et lige forhold mellem, hvad boligejerne betaler på deres lån, og hvad investorerne modtager fra deres investeringer i obligationer. Vicedirektør Jan Knøsgaard fra Realkreditrådet vurderer også, at de nye lån påfører realkreditten en øget konkurrence. Øget konkurrence »En række andre EU-lande har haft disse låneformer fem til ti år. Men det nye er, at der nu kommer fælles regler i alle EU-lande. Lånegrænsen bliver de samme, som på de nuværende realkreditobligationer, som hedder op til 80 procent af vurderingen på private boliger og 60 procent på erhverv,« siger han. Hvad de nye lånetyper konkret kommer til at betyde, mener Jan Knøsgaard afhænger af den egentlige udformning af lovforslaget. De nye regler træder efter planen i kraft fra 1. januar 2007.

Kilde: Berlingske Tidende