Mæglere snyder med energimærker
Ejendomsmæglere trykker falske energimærker i boligannoncer. Det er ulovligt og går ud over både køber og sælger, mener Dansk Ejendomsmæglerforening, der nu vil gøre noget ved problemet.
Når man køber et hus, kan det være svært at regne ud, hvor stort energiforbruget er. For at afhjælpe problemet blev der lavet nye regler for energimærkning af boliger, og den 1. juli i år trådte de i kraft.Ifølge loven må ejendomsmæglerne ikke sætte en bolig til salg, før den er blevet energimærket. Det betyder, at en bolig uden energimærke ikke må annonceres på ejendomsmæglerens hjemmeside eller i aviser.Det lader dog til, at det ikke er alle ejendomsmæglere, der har forstået reglerne, som snart er tre måneder gamle, skriver epn.dk.
Dansk Ejendomsmæglerforening er blevet opmærksom på, at mange ejendomsmæglere overtræder reglerne vedr. annoncering med energimærkningskarakter, skriver Dansk Ejendomsmæglerforening i en e-mail til sine medlemmer.
Fejlagtige annoncer
Ejendomsmæglerforeningen er blevet opmærksommme på problemet, efter de har fået henvendelser fra mæglere, som fremviste eksempler på snyd. Det var på baggrund af henvendelserne, at de valgte at tage kontakt til ejendomsmæglerne og bede dem om at stramme op.Snydet forekommer på flere forskellige måder. For det første annoncerer nogle ejendomsmæglere for boliger i aviser uden at angive energimærkningen for boligen.Også på ejendomsmæglernes hjemmesider, kan man finde annoncer for boliger, hvor energimærkningskarakteren ikke er angivet.
Forfalsker energimærker
I grove tilfælde laver ejendomsmæglerne en falsk energimærkning af en bolig, for at kunne sætte den til salg hurtigere. Ifølge e-mailen fra Dansk Ejendomsmæglerforening er der mange ejendomsmæglere, som annoncerer med falske energimærker.Snydet fungerer ved, at ejendomsmægleren selv giver ejendommen en energimærkningskarakter for eksempel “G”. Når en kunde så henvender sig og spørger ind til energimærkningen, viser det sig, at den aldrig har eksisteret.
At skrive en falsk energimærkningskarakter er en alvorlig overtrædelse af reglerne. Det går ud over både købere og sælgere,” siger Steen Winther-Petersen, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening til epn.dk.
Alvorlige konsekvenser
Det er en meget alvorlig sag, når ejendomsmæglerne snyder med mærkninger, siger Steen Winther-Petersen.
Et hvert brud på loven er en alvorlig sag, og det gælder også i dette tilfælde, siger han.Derfor vil det have konsekvenser for mæglerne, hvis de tages i at snyde.I e-mailen til foreningens medlemmer skriver Dansk Ejendomsmæglerforening, at mæglere der gentagne gange bliver taget i at snyde med energimærkningen vil blive inbragt for foreningens etiske råd.