Styrk jeres fællesskab: Lav et lokalt beredskab til andelsboligforeningen
Myndighederne anbefaler, at alle har et hjemmeberedskab til minimum tre døgn – og råder nu også til, at boligforeninger opretter et lokalt beredskab. Et sådant beredskab gør det lettere at håndtere kriser og styrker samtidig fællesskabet.
En ny vejledning fra Styrelsen for Samfundssikkerhed skal hjælpe blandt andet boligforeninger i gang med at udarbejde en beredskabsplan. Vejledningen skal ses som et frivilligt tilbud til foreninger og fællesskaber, og det er derfor foreningen frit for, om den vil bruge vejledningen. Et lokalt beredskab i andelsboligforeningen er dog en god idé – det gør jer nemlig bedre rustet til at klare uforudsete situationer.
Vejledningen består af viden og råd, en trin-for-trin guide og en skabelon til at udarbejde en beredskabsplan. Den henvender sig til alle former for boligforeninger og nabofællesskaber og klæder jer på til at håndtere forskellige situationer som brand, manglende vandforsyning, gaslækage, epidemier og smittefare, manglende internet, indbrud og hærværk m.m.
Et godt beredskab handler om teknik og procedurer
… men også om omsorg, tryghed og nabostøtte. En god beredskabsplan sikrer derfor ikke kun, at foreningens beboere er klar til at reagere hurtigt og handlekraftigt, når krisen rammer, og at alle kender deres roller og bidrager med egne ressourcer, men også, at alle hjælper hinanden før, under og efter situationen.
I nogle foreninger kan der bo ældre eller syge, der har særlige behov – eller børn, som til tider er alene hjemme. Selv personer, der normalt klarer sig fint og ikke fremgår af officielle registre, kan få brug for støtte i en udfordrende situation. Det kunne være en andelshaver, der til daglig er selvhjulpen, men som i tilfælde af et længerevarende strømnedbrud vil få brug for hjælp. Med en beredskabsplan kan foreningen tage højde for dette – og således styrke nabofællesskabet.
Hvad er en beredskabsplan?
En beredskabsplan er et praktisk værktøj, der hjælper boligforeninger og nabofællesskaber. I sin enkleste form skal planen svare på spørgsmålet: “Hvem gør hvad og hvordan?”
Typisk består en beredskabsplan af:
- Tegn/symptomer på kriser
- Handlingspunkter og anvisninger
- Særlige forhold, som skal tages i betragtning
- Opfølgning
Udarbejder I en beredskabsplan, bør I ligeledes sørge for, at:
Andelshaverne nemt kan finde numrene på nøglepersoner i jeres forening. Lav derfor en liste med kontaktpersoner tilknyttet foreningen.
Der er aftalt et samlingssted.
Andelshaverne har styr på placeringen af brandslukningsudstyr, førstehjælpsudstyr, hjertestarter m.v. i bygningen. Sørg derfor for, at der er et kort/en bygningsplan tilgængelig for andelshaverne.
En god idé er at sørge for, at jeres beredskabsplan er enkel og tilpasset jeres forening.
Hvordan får vi en beredskabsplan?
Læs igennem og brug vejledningen fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. I kan følge dens trin og forslag til at strukturere snakken om det gode beredskab, og bruge den til at sikre, at alle vigtige aspekter dækkes, når I skal udarbejde jeres egen beredskabsplan.
I vejledningen får I blandt andet svar på:
- Hvordan I kommer i gang
- Hvordan I får afklaret, hvilke kriser der kan rammer jeres forening
- Hvordan I udarbejder en handlingsplan
- Hvordan en beredskabsplan kan se ud
I kan finde vejledningen på Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside.
Hvorfor er der brug for en beredskabsplan?
Danmark er blandt verdens mest udviklede og digitaliserede samfund. Men det moderne samfund er også sårbart – og et kortvarigt eller længere nedbrud på ét område kan hurtigt påvirke andre områder. Det gælder for eksempel adgangen til strøm, vand og indkøb af basale fornødenheder i kortere eller længere perioder.
Myndighederne anbefaler derfor, at alle husstande er forberedt på at kunne klare sig selv i minimum tre døgn– skulle en krise ramme. Det skaber både tryghed i hjemmet og tid til, at myndighederne kan fokusere på dem, der har størst behov for hjælp.
Og nu følger denne frivillige vejledning til boligforeninger og lokale fællesskaber, der ønsker at styrke deres beredskab yderligere.
Flere forskellige faktorer kan udløse kriser. Man forventer, at der vil opstå flere og kraftigere ekstreme vejrhændelser, hvilket kan ramme hele eller dele af landet. Samtidig udgør menneskeskabte hændelser, som cyberangreb og sabotage, en reel trussel i takt med den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Europa. Endelig kan der opstå ulykker, problemer af teknisk karakter eller andre hændelser med bredere indvirkning på samfundet.
For den enkelte kan de mest direkte følger af en krise være mangel på basale fornødenheder. Det kan for eksempel betyde ingen strøm, ingen vand i hanen, og et køleskab eller komfur, der ikke fungerer. Mulighederne for at købe ind, ringe eller gå på nettet kunne ligeledes være begrænsede i en periode, og pludselig må man klare sig på andre måder.