Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Lad din andelsboligforening gå konkurs

Økonom Lars Wismann siger til Ekstra Bladet, at hvis din andelsbolig er nødlidende, så er der god ide i at lade den gå konkurs.

Boligrådgiver og ekspert i finansiering af andelsboliger, Lars Wismann, vurderer, at mange andelsboligforeninger burde gå konkurs.

Andelshavere i de nødlidende foreninger stiftet i 2007-2008 kan komme tilbage som lejere ved at indgive en frivillig konkursbegæring.

Han henviser blandt andet til foreninger som AB Kildegaarden og A/B Thyra Danebod. Foreninger, der alle har været i medierne, men påpeger, at det også drejer sig om mange flere foreninger i københavnsområdet.

Andelshavere er i dag gjort til gældsslaver, men kan komme tilbage på ½-leje som lejere frem for andelshavere. De skal bare sørge for en restance, hvorefter kreditor overtager ejendommen på tvangsauktion. Dagen efter banken har overtaget ejendommen skal andelshaverne have en ny lejekontrakt, siger han til eb.dk.

Han siger videre, at økonomien i flere andelsboligforeninger er løbet løbsk. Det skyldes blandt andet lånemodeller som rente-swap og såkaldte trappelån, mener han. Lars Wismann forudser, at foreningerne som konsekvens snart er nødsaget til at tilbyde folk penge for at flytte ind på grund af de er nået ud i økonomisk uføre.