“Jeg betalte 100.000 under bordet for en andelsbolig”

I slutningen af juni overtog en ny andelshaver en lejlighed på Østerbro. Men vejen dertil var langt fra efter bogen.

Den nye andelshaver ønsker at være anonym og indgår derfor under et dæknavn, men Andelsportal.dk er bekendt med hans fulde identitet. Den konkrete andelsboligforening nævnes derfor heller ikke i artiklen. Køber går under dæknavnet “Jens”.

Starten på en ulovlig handel

Jens er oprindeligt fra Fyn, men har boet mange år i København. For nogle år tilbage flyttede han dog tilbage til sin hjemby, hvor han købte hus – men storbyen trak i ham igen. Tidligere i år vendte han derfor næsen mod hovedstaden igen, satte sit hus til salg og begyndte samtidig at kigge på andelsboliger i København.

Ligesom mange andre meldte han sig ind i Facebook-grupper og skrev sig op på ventelister til forskellige andelsboligforeninger – for, kender man ikke nogen, der kender nogen, er dette for mange vejen til en andelsbolig.

I København er udbuddet af andelsboliger lavt, mens efterspørgslen er høj – og det stod derfor hurtigt klart for Jens, at konkurrencen var benhård. I København og på Frederiksberg er næsten hver tredje bolig en andelsbolig – i alt omkring 110.000. De handles ofte til priser, der ligger væsentligt under niveauet for ejerlejligheder, hvilket gør dem særligt attraktive. Det betyder dog også, at ventelisterne ofte er meget lange – samt at der er rigtig mange bud om andelsboligerne, som slås op på blandt andet Facebook.

Den høje konkurrence om andelsboligerne i København og omegn mærkede Jens tydeligt gemmem diverse Facebook-grupper. Han fortæller:

Jeg har nok skrevet på omkring 60-70 forskellige andelsboliger. Kun et par stykker førte til, at jeg kunne komme ud og se dem, men det blev aldrig til mere end det. Der er også en klar nepotismekultur, hvor familie og venner prioriteres først.

Gitte Nedergaard genkender nepotismekulturen, som Jens beskriver, og forklarer, at familiære relationer generelt dominerer i mange foreninger, hvilket skaber et lukket marked. Og det kan føre til, at ”eksterne” købere føler sig fristet til ulovlige betalinger for at få adgang. Hun forklarer videre, at dette underminerer både lovens formål, andelstankens sociale ideal og den enkeltes rettigheder. Der er dog ingen lovgivning, der forbyder nepotisme i andelsboligforeninger. Det er derfor op til foreningens vedtægter, om og hvordan familiemedlemmer kan prioriteres:

“Der findes heller ikke ensartede lovregler for, hvordan andelsboligforeninger skal administrere ventelister. Det er op til den enkelte forening, og det reguleres typisk i vedtægterne. Nogle har interne ventelister, eksterne ventelister eller slet ingen – og prioritering af familie og venner er ikke ulovligt, så længe det sker i overensstemmelse med vedtægterne,” fortæller Gitte Nedergaard.

En desperat kamp

Andelsboligmarkedet i København er svært at komme ind på. I Facebook-grupperne oplevede Jens, at interessen eksploderede, næsten i sekundet en bolig blev slået op.

“Der gik sjældent mere end en halv time, før hundredevis af mennesker havde skrevet,” fortæller han.

Jens beskriver mange af opslagene som små auktioner, hvor købere skulle stå klar med bankens købsbevis, allerede inden de fik lov til at se lejligheden. Og i kommentarsporene stod det ofte klart, at mange tilbød at købe “møbler” som en del af handlen.

Han fortæller, at han selv har været åben for alle andelsboliger i Københavnsområdet og omegn, da han ved, at markedet kan være svært at komme ind på, hvis ikke man har et stærkt netværk i form af familie eller venner knyttet til andelsboligforeningerne.

Og netop et netværk viste sig at blive afgørende for Jens. Det var nemlig via hans bror, der kendte sælger, at han endte med at få foden indenfor. Dermed blev en meget attraktiv bolig pludselig en mulighed – og startskuddet til en handel, der hurtigt bevægede sig uden for lovens rammer.

Aftalen om kontanterne

Allerede inden den første fremvisning bragte sælger emnet om en kontantbetaling på banen over besked med en SMS, hvori der stod, at en anden interesseret ville betale 70.000 kroner for inventar. Jens fortæller:

Jeg var desperat og tilbød derfor at betale 100.000 kroner.

“Til det skrev sælger ‘for 100.000 kroner er det din’, hvortil jeg svarede ‘det er en aftale'”, fortæller Jens.

For at camouflere aftalen lavede sælger en liste over dyre designermøbler, der skulle indgå i handlen, hvis bestyrelsen skulle få mistanke. I virkeligheden bestod møblerne af Ikea-inventar til en værdi på omkring 10.000 kroner. Hvis banken eller foreningen skulle få nogen form for mistanke, var planen at flytte nogle af sælgers forældres møbler ind i lejligheden, så prisen kunne understøttes.

En sådan fremgangsmetode kan dog ikke kun føre til straf for sælger, fortæller Joachim Hoyer Olsen. Han forklarer:

“Hvis en falsk møbelliste bruges til at skjule en kontantbetaling, er først og fremmest sælger i skudlinjen, men man kan ikke udelukke, at køber også kan involvere sig strafbart, hvis han eller hun fx medvirker omkring falske dokumenter.”

“Hvis køber og sælger skriftligt har dokumentation på, at der handles under bordet og køber ønsker overprisen tilbagebetalt opfordres det til, at køber kontakter sin advokat som det første. Man bør sikre sig så mange beviser som muligt – dokumenter, kommunikation, vidner. En enkelt SMS kan være nok, men det er i sidste ende op til en domstol at afgøre udfaldet”, fortæller Joachim Hoyer Olsen.

Penge under bordet eller ingen bolig?

Jens understreger, at sælger ikke direkte afpressede ham til at betale 100.000 kroner. Men situationen var tydelig: Hvis ikke han betalte mere end 70.000 kroner, ville boligen gå til en anden.

”Selvfølgelig har jeg følt mig tvunget til at tilbyde et højere beløb. Mest fordi, jeg har været presset over min egen boligsituation, som jo ikke havde noget med sælgeren at gøre. Men jeg vidste jo også godt, at hvis ikke jeg var villig til at betale ham under bordet, ville boligen gå til en af de andre,” forklarer Jens.

Nogle boligsøgende kan måske føle sig fristet til at betale penge under bordet for at få fingrene i en andelsbolig i København. Gitte Nedergaard opfordrer imidlertid til at man modstår presset eller fristelsen – ligesom det gælder med andre ulovlige fristelser, uanset om de er sanktioneret med straf eller ej. Er man alligevel faldet for fristelsen, må man overveje at kræve overprisen tilbagebetalt, at hæve aftalen, at involvere foreningen og at politianmelde sælgeren.

Gennem sin oplevelse er det blevet tydeligt for Jens, at markedet er præget af en bestemt kultur. Han fortæller:

Det er jo nærmest en kultur og en kutyme om, at det er forventet, at folk betaler mere end andelens pris. Og jeg har faktisk kun oplevet, at man nærmest ikke kommer i betragtning til en andelsbolig, hvis ikke man er villig til at betale under bordet.

Et lukket boligmarked, lange ventelister og penge under bordet er også velkendte problematikker på det københavnske andelsboligmarked. Flere medier som TV 2 Echo, Politiken og Berlingske har eksempelvis kunne dele historier, om hvordan sælgere udnytter desperate boligsøgende samt hvordan andelsboliger sælges til overpriser.

Om de mange historier og velkendte problematikker om det københavnske andelsboligmarked, forklarer Joachim Hoyer Olsen:

Flere tænker måske, hvordan det er muligt, at sikre sig, at en andelsbolighandel sker inden for lovens rammer. Og her er det korte svar ifølge advokat (H), partner Gitte Nedergaard, at man i virkelighedens verden nok ikke har de store muligheder, for at sikre sig dette. Kun Folketinget kan gøre noget effektivt ved problemet, og det er jo på det generelle plan.

En risikofyldt beslutning

Vender vi tilbage til Jens’ historie, forklarer han, at selve betalingen blev en proces for sig selv. Pengene kom fra hussalget af, men at få hævet 100.000 kroner i kontanter var kompliceret. For at samle beløbet måtte Jens involvere både venner og familie og samtidig oprette konti i flere banker.

Mange af hans venner takkede nej til at hjælpe, fordi de frygtede risikoen, hvis banken begyndte at stille spørgsmål til kontanthævningerne.

“At få hævet 100.000 i kontanter tog flere måneder, og mange var involveret. Jeg var presset og nervøs under processen, men jeg vidste, at hvis jeg ikke gjorde det, fik jeg ingen bolig,” fortæller Jens.

Det giver god mening, at flere fra Jens’ netværk takkede nej til at deltage i kontanthævningerne, på grund af frygten for, hvilken risiko det kunne medføre – det kan nemlig have store konsekvenser for dem, som medvirker til ufine betalingsmetoder.

“Det kan være strafbart for en person at låne penge til en køber af en andel i en andelsboligforening, hvis långiveren er klar over, at pengene skal anvendes til betaling af en ulovlig tillægsbetaling. Om der er tale om kontanter eller andet er ikke afgørende. Strafansvar afhænger af, om långiveren forsætligt har medvirket til overtrædelse af maksimalprisreglerne i andelsboligforeningsloven § 5,” forklarer Joachim Hoyer Olsen.

Etisk korrekthed eller snedig salgsmetode?

I dag bor Jens i andelsboligen og har ingen planer om at gå videre med sagen. Han fortæller:

Jeg er glad for boligen, og jeg har økonomi til at betale det ekstra, som det krævede at få den. Men det er da mærkeligt, at man skal være taknemmelig for at blive “udnyttet.”

For Jens er oplevelsen et billede på et boligmarked ude af kontrol, og han fortæller:

“Min oplevelse er, at sælgerne i mange tilfælde sidder på en kæmpe magtposition. De får hundredvis af henvendelser på kort tid og kan bare vælge og vrage. Køberne bringer ofte selv penge på bordet, fordi de er desperate. Jeg føler ikke, at lovgivningen håndhæves, og markedet i København er fuldstændig ekstremt.”

Jens’ oplevelse af desperation er ikke ubegrundet. I et marked med lavt udbud og høj efterspørgsel har sælger stor magt, forklarer Gitte Nedergaard. Hun tilføjer, at foreninger kan modvirke dette ved bl.a. at:

“Hvis  bestyrelsen bliver opmærksom på en ulovlig betaling, kan konsekvenserne for sælger være bødestraf, fængsel, krav om tilbagebetaling af overpris og, hvis dette er hjemlet i vedtægterne, eksklusion. For køber kan det være muligt at kræve overprisen tilbagebetalt, men samtidig, hvis vedtægterne giver hjemmel hertil, kan vedkommende ekskluderes fra sin andelsbolig. Bestyrelsen har en pligt til at gribe ind og sikre, at overdragelsen sker i overensstemmelse med loven. Undladelse heraf kan føre til erstatningsansvar for foreningen”. Sådan lyder det fra Gitte Nedergaard.