Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Østjysk Tagbyg ApS

Kompost i andelsboligforeningen

Kompost er et miljøbevidst tiltag, der spreder sig til alle afkroge – og andelsboligforeningerne er ikke en undtagelse. Flere andelsboligforeninger vælger nemlig at oprette en kompostbunke, og det har mange positive følger i foreningerne.

Organisk affald udgør 30-50 procent af affaldet hos danskere. Vi har derfor stukket en finger i jorden og taget en snak med kompostentusiast Peter Halbye for at finde ud af, hvordan man laver den bedste kompostbunke, og hvad den kan bidrage til i andelsboligforeningerne.

Hvad bruges kompost til?

Kompost blandes typisk med den jord, hvori man ønsker at gro planter, blomster, krydderurter eller grøntsager. I den forbindelse virker kompost som en slags organisk steroid til plantevæksten. Komposten tilfører en ordentlig portion af næringsstoffer, som mange planter har brug for, men derudover forbedrer komposten også jordens struktur. Det kan ifølge Peter Halbye, der både privat og i sit job beskæftiger sig med kompost, være med til at sikre en stabil grobund for planterne:

“En meget sandet jord vil have svært ved at holde på vand. Derfor kan næringsstofferne nemt blive skyllet ud. En meget komprimeret leret jord, derimod, kan holde vand og luft ude. Ved at tilføre jorden kompost kan man tilføre organisk muldet materiale og skabe en god struktur i jorden,” siger Peter Halbye.

Åben kompostbunke
Der er to hovedsagelige fordele ved den åbne kompostbeholder: Der er som oftest mere plads, og det er muligt at aftage de nederste brædder for at komme ind til den nederste og mest næringsholdige kompost.

Hvordan skal en kompostbunke se ud?

Man skulle tro, at det ville være svært at finde plads til en kompostbunke, men en kompostbunke kræver ikke nødvendigvis så forfærdeligt meget plads. En bunke med kompost skal, for at opnå de korrekte organiske nedbrydningsprocesser, dog mindst være én kubikmeter. Den ideelle kompostbunke er dog en smule større:

“Den ideelle kompostbunke er to meter høj, tre meter bred og tre meter lang. Men som andelsboligforening kan man naturligvis godt nøjes med en mindre bunke end dette, dog ikke under en kubikmeter,” fortæller Peter Halbye.

Årsagen til, at kompostbunken ikke må være mindre end en kubikmeter, er ifølge Peter Halbye, at den ikke vil påbegynde sin naturlige nedbrydningsproces, hvis den er for lille. Nedbrydningsprocessen er den fase, der tilfører komposten store dele af sine næringsstoffer, som er gode for jorden. Derudover får den jorden i kompostbunken til at stige markant, og en bunke af kompost kan under nedbrydningsprocessen komme helt op på 70 grader. Man skal dog være opmærksom på bunkens temperatur og helst sørge for, at bunken ikke stiger til over 65 grader, da det kan have negativ indflydelse på flere af de gode mikroorganismer.

Hvilke fordele og ulemper er der ved kompost?

Der er mange fordele og meget få ulemper ved brug af kompost. En af de største fordele er, at kompost er den mest effektive måde at genbruge organisk affald på. Ifølge Peter Halbye udgør organisk affald mellem 30 procent og 50 procent af affaldet hos danskere. Dertil tilføjer han:

“Blander man det organiske affald med andet affald, finder den organiske nedbrydningsproces ikke sted. Der bliver i stedet dannet en rådden skraldemasse, som afgiver metangas. Derudover kan det ende med at blive blandet med industrielt affald og ende i vores søer og åer.”

At lave kompost er en ganske simpel proces, og hvis man gør det korrekt, kan det være svært at finde ulemper. Ud over at det kræver en smule plads og måske ikke er det mest æstetiske tiltag, mener Peter Halbye, at de resterende ulemper er bagateller:

“Er man bange for regnorme, kan man argumentere for at dette er en ulempe ved kompostering. Regnorme spiller nemlig en stor rolle i nedbrydningen af organisk materiale til færdig kompost,” siger Peter Halbye

Lukket kompostbeholder
Der er to fordele ved den lukkede kompostbeholder: Den ser pæn og ordentlig ud, og i tilfælde af, at der er røget noget med ned i komposten, som rotterne kan lide, er den rottesikker.

Hvilken slags affald gavner sig bedst som kompost?

Når man laver en kompostbunke, er det især vigtigt at holde øje med, hvilke former for organisk materiale, der bliver kastet i bunken. Her skelnes der nemlig mellem letomsættelige planterester og sværtomsættelige planterester. Letomsættelige planterester er eksempelvis mindre ukrudtsplanter, blade, kartoffelskræller, gamle salathoveder og andre grøntsager fra køleskabet. Svært omsættelige planterester kan være træflis, grene, bark og de robuste dele af mere hårføre planter, der står ude hele vinteren. Ifølge Peter Halbye gælder det om at finde den gyldne mellemvej mellem let omsættelige og svært omsættelige planterester for at få en god kompost.

“For at opnå en god kompost, der hverken bliver for varm eller har problemer med at stige i temperatur, skal forholdet mellem let omsættelige og svært omsættelige være 50/50. Det vil sige at komposten ikke udelukkende kan laves af andelsboligforeningens køkkenaffald men også må tilføres nogle svært omsættelige planterester – måske fra foreningens udearealer,” udtaler kompostentusiasten.

Når kompostbunken skal opstartes, skal man helst have gemt en god del af både let omsættelige og svært omsættelige planterester på forhånd. Dette skal løbende tilføres bunken sammen med vand, og i den forbindelse skal bunken også stampes sammen.

Kompost i andelsboligforeningen

Når man starter kompostinitiativet og begiver sig ud i at tilføre ekstra planterester og vand, vil der gå ca. 3 måneder, før kompostbunken er formuldet og klar til brug. Det vil dog kun være en fordel at vente længere end de 3 måneder. Dertil kan det tage længere tid, hvis man vælger at starte kompostbunken om vinteren. Derfor kan det være en god idé, at man i boligforeningen udvælger en kompostansvarlig, som også uddanner foreningens beboere i brug af komposten og løbende passer kompostbunken.

Flere og flere begynder at bruge kompost landet over, og det gælder også i andelsboligforeningerne. Det skyldes, at kompostering har en række gode medfølger, der passer lige ind i andelsboligkonstellationen. Komposten kan nemlig med fordel bruges til beplantning af alt fra fællesbede til blomster på fællesområderne. Derudover kan en kompostbunke benyttes af andelshaverne i forbindelse med altankasser, krydderurter i vinduerne eller på egne havearealer. De positive følger er ikke kun at se med plantebrillerne på. Et sådant initiativ kan nemlig også have god indflydelse på affaldssortering og på fællesskabet i andelsboligforeningen.

OBS: Man bør ikke tilføje rester af kogte grøntsager, fiskeaffald eller kødaffald. Det kan resultere i rotter og skadedyr i andelsboligforeningen. Almindeligt og organisk have- og køkkenaffald vil dog hverken trække rotter eller skadedyr til sig men derimod give en dejlig duft af skov.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *