Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Kan jeres forening spare på energimærket?

Der er kommet nye regler for energimærker i boliger, og derfor kan enkelte andelsboligforeninger måske spare penge ved at lave individuelle energimærker til de enkelte andele.

Alle boliger skal have et energimærke, før de må annonceres til salg. Derfor har langt de fleste andelsboligforeninger fået udarbejdet et energimærke for hele foreningen, da det alligevel skal bruges, hvis en af andelene skal sælges. Med en ny ændring i reglerne om energimærker kan det dog være en god idé for flere foreninger at ændre strategi for at spare penge.

Før den 1. marts skulle alle energimærker udarbejdes ved, at en energikonsulent besøgte den enkelte bolig, og derfor kostede et energimærke for enkelte huse cirka fra 5000 kroner og opefter. Men efter den seneste regelændring kan huse, der er yngre end 25 år, slippe for besøget fra energikonsulenten og dermed få et automatisk energimærke for cirka 1000 kroner.

Etageejendomme skal stadig have besøg

Det gælder dog ikke for etageejendomme, der stadig skal udarbejde et energimærke for hele ejendommen, men hvis jeres andelsboligforening er under 25 år og er opført som enfamilieshuse eller rækkehuse, så kan der være god økonomi i at ændre strategi.

Hvis ovennævnte krav er opfyldt, kan energimærket nemlig indhentes for de enkelte boliger uden besøg fra en energikonsulent. Dermed kan foreningen nøjes med at energimærke de boliger, der sættes til salg, og de kan gøre det til en rigtig fornuftig pris, da det ikke kræver et fysisk besøg.

Hvis energimærket skal gælde for hele foreningen vil det dog stadig kræve et besøg fra en konsulent.