Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Flere tomme boliger

Flere tomme boliger

Stadig flere boliger står tomme. Danmarks Statistiks seneste boligopgørelse viser, at der var ca. 142.000 ubeboede boliger pr. 1. januar 2005. Det svarer til 5,5 pct. pct. af samtlige boliger i Danmark og er en stigning på 0,5 procentpoint i forhold til året før.

Antallet af ledige boliger er beregnet ud fra de boliger, hvor der ifølge personnummer registret ikke er tilmeldt beboere.

De 142.000 tomme boliger omfatter både ejerboliger, andelsboliger og lejeboliger.

Hos Ejendomsforeningen Danmark, der er brancheorganisation for udlejere, er man ikke overrasket over stigningen i antallet af tomme boliger:

»Vi har længe haft en fornemmelse af, at der reelt ikke er den boligmangel, som man så ofte hører om,« siger direktør Rolf Norstrand. »Vore medlemmer oplever, at konkurrencen på det private boligmarked bliver stadig hårdere. I takt med, at antallet af ledige boliger stiger, er der øget fokus på pris og kvalitet.«

Rolf Nordstrand understreger, at opgørelsen også omfatter ejerboliger, der står tomme i forbindelse med flytning. Også lejeboliger, der er ved at blive istandsat eller renoveret, optræder som ledige boliger i opgørelsen, selv om der kan stå en ny lejer parat til at flytte ind i boligen, så snart håndværkerne er færdige.

Kilde: Jyllands-Posten