Generic filters
Tømrermester RFA

Få et gratis flyttekit fra Københavns Kommune

Midt i et flytteprojekt, er affaldssortering sjældent det man husker at være opmærksom på. Men netop i denne periode produceres der større mængder af affald, herunder, papkasser, plastemballage, gammel elektronik m.m. Derfor har Københavns Kommune iværksat et initiativ, hvor der bliver tilbudt et gratis flyttekit, så I nemmere kan få overblik over jeres flytning.

Flyttekittet består af en praktisk papkasse fyldt med redskaber og vejledning til at sortere affald før, under og efter flytningen. Det indeholder affaldsposer til papir, pap, plast og mere – de affaldstyper, som ofte opstår i forbindelse med en flytning.  Derudover finder I også en flyttekalender, en tjekliste og en række klistermærker, der kan placeres på flyttekasser og møbler. Det gør det en del nemmere at holde styr på, hvad der smides ud, gives væk, genbruges eller måske sælges.

Et flyttekit er ikke kun med til at skabe overblik i en travl flytteperiode, men også med til at skabe gode sorteringsvaner i den nye bolig, da kittet kan omdannes til et lille midlertidigt sorteringssystem. Selvom mange andelshavere kan opleve affaldssorteringen besværlig og uoverskuelig, når de befinder sig midt i flytterod, er flyttekittet til for at komme godt fra start med en bæredygtig adfærd indtil, at der bliver implementeret en mere fast affaldsrutine.

Vigtigt at vide om flyttekittet

Tilbuddet om et flyttekit kan kun bestilles af personer bosat i Københavns Kommune.

Hvis I står over for en flytning, kan flyttekittet bestilles her. Der er dog midlertidigt lukket for bestilling af bioposer, køkkenkurv og holder. I kan dog stadig få fat på bioposer, en biospand og en holder til køkkenkurven på andre måde. Det kan hentes fra en stander i gården, på alle genbrugsstationer og udvalgte biblioteker. Standeren i gården vil typisk være placeret ved affaldsbeholderne.

Flytningen er en oplagt mulighed for at få ryddet op og tænke over, hvad du virkelig har brug for, og med flyttekittet bliver det samtidig nemmere at sørge for, at du få sorteret det korrekt. Det er en lille, men vigtig indsats for både klimaet og byen.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *