En grøn oase i storbyen

Haven skaber stor glæde blandt de to foreningers beboere, som bruger den til at sidde og læse i, til at drikke morgenkaffe, eller til at nyde et glas vin om aftenen. Samtidig fungerer haven også som et sted, hvor beboerne kommer for at mødes med hinanden indbyrdes.

Fra asfalt og fliser til grønt og frodigt

Ditte Channo fungerer som hovedansvarlig på haveprojektet. Hun er vokset op i ejendommen og efter at hun uddannede sig til anlægsgartner fik hun idéen til at omdanne den forfaldne have og det asfalterede område til en frodig forhave.

I dag arbejder hun frivilligt i haven, hvor hun blandt andet fungerer som torvholder på arbejdsdage og står for den overordnede planlægning af havens vedligeholdelse, samt indkøb af materialer, gødning og planter.

Foreningerne betaler hver et årligt beløb 4000 kroner. Pengene går til materialer som planter, gødning, ny haveslange eller til erstatning af ituslåede krukker.

Et byrum med alternative muligheder

Haven er oprettet på en placering, hvor der engang var et lille anlæg. I designet af den nye have har Ditte Channo forsøgt at bibeholde idéerne fra det oprindelige anlæg, som blev skabt i starten af 1900-tallet.

Min intention var at skabe en oase med stor plantemangfoldighed. Med haven eksperimenterer vi med hvor stor biodiversitet vi kan få ind på så lille en skala. Vi undersøger hvilke sommerfugle og fugle vi kan få til at besøge haven. fortæller Ditte med reference til den store variation af flora og fauna, som findes i haven.

Ditte Channo fortæller også at haven fungerer som et eksempel på, hvordan små sidegader kan bruges til andet end gennemgang og transport: Med haven sætter vi også fokus på, hvordan man kan anvende de forskellige byrum til mere end bare transport. I dag tjener de mange smågader, som ikke længere har butikker og caféer, ofte kun det formål, at de skal transportere folk fra A til B. Enten i bil, på cykel eller til fods. Haven er et alternativ til, hvordan man kan bruge byrummet til noget andet fortæller Ditte og tilføjer at forhaven herved er en mulighed til by- boerne, hvor de kan sidde midt i bylivet, uden at det behøves at være på en café.

Af samme årsag er forbipasserende velkomne til at bruge haven – også selvom de ikke er beboere i foreningen.

Havens fire årstider

Den lille grønne oase mellem de to foreninger tilpasses og optimeres til de forskellige årstider. Om vinteren skabes en særlig fuglefodringscafé og beboerne opsætter lyskæder, mens årets andre sæsoner blandt andet byder på sommerblomster eller spiselige planter. Vi forsøger at tilstræbe, at der er liv i haven hele året rundt. Alle årstider skal markeres. Sidste år lavede vi en vinterkålhave og her til foråret har vi lagt løg i jorden til et ordentlig festfyrværkeri af forårsblomster fortæller Ditte Channo.

Beboerdeltagelse

Ditte Channo fungerer som frivillig koordinator på projektet med haven mellem de to foreninger, men beboerne bidrager også til haven – blandt andet ved at vande eller ved deltagelse på arbejdsdage. Arbejdsdagene starter ofte med, at jeg underviser beboerne i de arbejdsopgaver, som vi har på programmet. Det er vigtigt, at de ved, hvordan de rent praktisk skal håndtere haven. Vil de gerne plante løg skal de vide, hvordan man sætter dem og ønsker de at luge er det ligeledes vigtigt at de ved, hvordan ukrudt ser ud siger Ditte Channo.

Deltagelse i havens arbejdsdage er frivilligt for foreningernes beboere.

Hvordan kommer vi i gang?

Ditte anbefaler at man søger faglig ekspertise til at få hjælp til at sætte et projekt med en ny have i gang. Hun mener at det er en god idé at man anvender en fagperson til at lytte til de ønsker og behov, som man som forening har. En fagperson kan hjælpe foreningen med at vejlede beboerne med hvilke haveprojekter, der er realistiske – både i forhold til pris og vedligehold.

Man bør diskutere havens omfang i fællesskab i foreningen og det er vigtigt at man nøje overvejer ambitionsniveau, tids- horisont og ikke mindst økonomi. Man kan jo spørge sig selv, hvordan man ønsker at haven skal se ud om tre år? Har man en ambition om at man selv vil holde haven eller vil man tilknytte en fagmand? siger Ditte Channo og fortæller at det er vigtigt at beboere kun påtager sig opgaver, som de er i stand til at udføre.

Ønsker man at starte sin egen have i foreningen opfordrer Ditte Channo derfor til at man forventningsafstemmer internt og uddelegerer opgaver efter beboernes kompetencer. Bare fordi at man kan holde liv i en urtepotte er man ikke nødvendigvis anlægsgartner, og det er ærgerligt at bruge en masse ressourcer på uholdbare løsninger, konstaterer Ditte og anbefaler, at man køber den nødvendige ekspertise, hvis man ikke selv besidder den.

Gode råd til anlæg af haver i foreninger:

Gennemgå i fælleskab hvilken form for have I ønsker.

Dan eventuelt små arbejdsgrupper. Overvej hvor mange ressourcer I ønsker at bruge på haven – både i form af tid og penge

Anvend fagfolk, hvis I ikke har dem blandt beboerne.

Nedjuster jeres forventninger, hvis I ikke vil bruge penge på professionel hjælp.

Sørg for at planlægge havens vedligeholdelse på længere sigt, således at den have I anlægger ikke blot bliver midlertidig

Lav en vandingsordning, således at planter ikke tørrer ud under ferier eller bliver overvandet, fordi at I er flere, der går og passer dem