Driften i en af Danmarks største andelsboligforeninger

I 2005 blev AB Ringertoften stiftet som andelsboligforening i ejendommen, der førhen havde bestået af lejeboliger. Ved stiftelsen blev de fleste af lejlighederne i Ringertoften omdannet til andele, men en mindre gruppe beboere valgte at blive boende som almindelige lejere. Langt den overvejende del af beboerne i Ringertoften er dog andelshavere. Siri Håker, som har siddet i Ringertoftens bestyrelse de sidste 2,5 år, forklarer. Ringertoften har ca. 420 lejligheder i det hele, hvoraf der er omkring 345 andelshavere. Når de tilbageværende lejere flytter ud af lejlighederne, vil de resterende lejligheder én for én blive gjort til andelsboliger også. Men det er en lejlighed af gangen.Derfor vil AB Ringertoften på sigt blive en endnu større forening, når de sidste lejeboliger over tid vil blive indlemmet i andelsboligforeningen.

Dialog frem for afstemninger

En andelsboligforening af Ringertoftens størrelse stiller store krav til bestyrelsen. Både hvad angår planlægning, og til at holde overblik over foreningen. I Ringertoftens bestyrelse er der 6 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter, der bliver brugt aktivt og inddraget i bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen består af både unge og gamle, og endda et par forældrekøbere. Dermed repræsenterer bestyrelsen nogenlunde beboersammensætningen i Ringertoften, der ligeledes er meget varieret – I Ringertoften bor der både unge, gamle, studerende, småbørnsfamilier, enlige og par.

Siri Håker forklarer, hvordan de i Ringertoftens bestyrelse har valgt at have en mere dialogpræget beslutningsproces end i mange andre bestyrelser. Det er jo i mange andre bestyrelser sådan, at man prøver at overbevise hinanden om noget, og så stemmer man om det. Men i min tid har vi faktisk ikke haft nogle afstemninger. I Ringertoftens bestyrelse benytter man i stedet for en fælles diskussion mellem både bestyrelsesmedlemmerne og suppleanterne for at nå til enighed: Vi fremlægger hver vores mening, og så diskuterer vi, indtil vi alle sammen kan blive enige om en løsning. Det synes jeg, er rigtig fedt. Og fordi vi har en meget fleksibel måde at tage beslutninger på, hvor alle bliver enige, har man heller ikke problemer med, at folk føler sig trådt over tæerne.

Professionel hjælp til den daglige drift

På grund af Ringertoftens størrelse er den daglige drift noget mere krævende end i mange andre andelsboligforeninger. Derfor har bestyrelsen prioriteret, at foreningens daglige drift skal styres af ansatte, der på fuld tid sørger for, at foreningen fungerer:

I starten havde vi arbejdsdage i foreningen, ligesom det er tilfældet mange andre steder – Der kostede det så et gebyr på 500 kroner, hvis man ikke deltog. Men vi havde stadigvæk problemer med at få folk til at møde op, så vi nåede aldrig ligeså meget som vi egentlig gerne ville forklarer Siri Håker. Det har også gavnet bestyrelsen, at få hjælp udefra til at tage sig af foreningens daglige drift, fortæller hun, og uddyber, at foreningen nu har prioriteret at ansætte både en vicevært, en havemand og en administrator til at tage sig af foreningens papirnusserier. Det er dejligt, at vi har gode folk til at ordne de dagligdags ting, der er i forbindelse med driften – det har som bonus betydet, at bestyrelsen har kunnet fokusere på de mere overordnede beslutninger i foreningen.

Mindre projekter til stor gavn

I Ringertoften har man de seneste år prioriteret mindre projekter, blandt andet fordi foreningen er ny, har man ikke nået at få sparet ligeså mange penge op til renoveringer, som ældre foreninger ofte har. Derfor er det ekstra vigtigt, at foreningen føler, at den får noget for pengene ved renoveringer. Siri er bestyrelsesmedlem i AB RIngertoften

Vi går for så vidt mulig altid efter løsninger, der er langsigtede i foreningen fortæller Siri Håker, og forklarer om en af foreningens nylige projekter: Vi har fx fået lavet dræn på foreningens fortove. Det er selvfølgelig en forbedring i småtingsafdelingen, men i sidste ende betyder det, at vores kældre holder sig bedre tørre – Nogle gange er det de lidt kedeligere projekter, der virker.

Dog har Ringertoften i fremtiden ønske om at få søsat nogle større projekter: Det ligger ude i fremtiden, men på et tidspunkt skal vi have kigget på foreningens tage. Og så har vi et ønske om at forbedre trappeopgangenes standard.
På grund af AB Ringertoftens størrelse koster selv mindre byggeprojekter mange penge. Bestyrelsen sidder derfor og jonglerer med store beløb, når der skal tages beslutninger om renoveringer. Ifølge Siri Håker, handler det meget om at abstrahere fra tallenes størrelse: Jeg prøver altid at lade være med at kigge for meget på de enkelte beløb, da de kan være meget store. I stedet sammenligner jeg de forskellige tilbud vi får på opgaven, så tallene bliver proportioneret med hinanden. På den måde, får bestyrelsen overblik over, hvad det generelle prisniveau på forskellige projekter er.

Gårdmiljø og cykelrazziaer

Til en stor forening hører der sig en stor gård – og Ringertoftens er rigtig stor. Gården bliver prioriteret, og målet er, at beboerne skal have glæde af den, og benytte gårdmiljøet: Jeg tænker mere på gården som en have – der er blomster træer og græs, og desuden gangstier, så det er rigtig hyggeligt fortæller Siri Håker. Ringertoftens beboere bruger da også gården meget, når vejret er til det: Folk bruger fx gården til at tage sol eller til at have ungerne med ned i det gode vejr.

Derfor har det været vigtigt, at sørge for, at gården er pæn og ryddelig. Siri Håker fortæller om en af de oprydningsprojekter foreningen har haft i gården – en såkaldt cykelrazzia. Cykelrazziaen gik ud på at fjerne alle de gamle og smadrede cykler, der stod og forfaldt i foreningens gård: Der var virkelig mange cykler – vi fik fjernet flere hundrede cykler. Der var så mange, at selv ikke politiets hittegodskontor ville tage dem alle, men kun dem i bedst stand. Resten fik vi så heldigvis en skrothandler til at hente gratis.

Udfordringer for Ringertoften

En af de store udfordringer, som bestyrelsen i Ringertoften står med, er ifølge Siri Håker fremmødeprocenten til generalforsamlingerne: Fremmødet er til den lave side – vi plejer at ligge under de 20% i fremmøde, og det betyder, at vi har svært ved at vedtage ting, da der ifølge reglerne skal være 20% til stede, før afstemningerne tæller.

Bestyrelsen forsøger derfor at få løst problemet ved en ekstraordinær generalforsamling, hvor målet er at ændre foreningsvedtægterne, der i øjeblikket kræver, at der er 20% fremmøde ved generalforsamlinger, før afstemninger er gyldige. Med den lave fremmødeprocent betyder det altså, at mange afstemninger foretaget ville være ugyldige, da fremmødeprocenten plejer at ligge under de 20%. Siri Håker mener, at der kan være flere forskellige grunde til det svigtende fremmøde: Der var en periode med rigtig mange ekstraordinære generalforsamlinger på grund af retssagen, så det kan meget vel være, at beboerne simpelthen er blevet trætte af generalforsamlinger. Desuden er der flyttet mange unge ind, der måske ikke føler den samme tilknytning til foreningen, som dem der har været her længere.
Ringertoften befinder sig desuden i en retssag om overprissalg af andele i foreningen. Den situation kan du læse mere om på de kommende sider.