Danskerne moderniserer som aldrig før

Danskere bruger penge på at istandsætte boligen som aldrig før. Alligevel halter vi langt efter udlandet.

Boligejere investerer i deres hjem som aldrig før. En opgørelse fra Nykredit viser, at op imod 10 pct. af boligejerne i København og Nordsjælland sidste år optog et tillægslån på over 500.000 kr.

Realkreditselskabets erfaring er, at lån af den størrelse ofte bliver brugt på at istandsætte og modernisere hjemmet med nyt bad, køkken eller udestue.

Århus og Vejle er også godt med. Her optog 5 pct. af boligejerne tillægslån på over en halv mio. kr. sidste år.

Tallene bliver underbygget af en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som viser, at danskere aldrig tidligere har brugt så mange penge på at forbedre boligen.

»Investeringer i nye køkkener, bad, termoruder og den slags, som ikke udvider boligen med flere kvadratmeter, er i kraftig vækst. Vi bruger klart flere penge udover den løbende vedligeholdelse,« siger John Madsen, cheføkonom i Nykredit.

Alligevel sakker vi agterud i forhold til borgerne i andre lande.

Et markant skift» Danskere har altid troet, at vi var specielt gode til det med boligen, fordi vi bruger meget tid indendørs. Men de seneste fem år er der sket et markant skift. Før brugte skandinaver flest penge på boligen, men andre har overhalet os. Bl.a. franskmænd og italienere,« siger kultur- og fremtidsforsker Maria-Therese Hoppe. At boligen suger stadig flere penge til sig, skyldes et ændret syn på hjemmet, påpeger kulturforskeren. Boligen er ikke længere bare en nødvendighed.
Før blev der malet hvert 10. år, når det var nødvendigt, og de møbler man fik, når man giftede sig, holdt livet ud.

»Det har ændret sig fuldstændigt. Nu skal hele boligen fortælle, hvem vi er. Ikke kun til andre, men i høj grad til os selv. Vi bruger boligen til at få bekræftet, hvem vi er, ligesom med tøj, som vi bruger til at iscenesætte os selv. I dag iscenesætter vi os med boligen, og derfor er vi altid i gang med at kigge på udskiftninger,« siger Maria-Therese Hoppe.

For nogle år siden var køkkenet under hastig forandring. Kun det såkaldte samtalekøkken duede.
Så kom turen til badeværelset, men nu er vi allerede i gang med at revolutionere det næste rum: Garderobeskabet.

»Vi er kun lige begyndt at snuse til det og halter langt efter udlandet, men det bliver det næste rum i fokus i Danmark,« siger Maria-Therese Hoppe.

Indtil for nylig var et skab et skab. Sådan er det ikke længere.

Helt ind i skabet» I dag er det et udtryk for din personlighed, og det skal helst være et walk-in closet, hvor skoene bliver opbevaret i specielle håndskårne æsker, og tøjet kan ses. Det sidste nye er et walk-in closet med vindue, så man får lys ind, og så det kan ses. Tøjet bliver til en dekoration, som vi viser frem. Det kræver en utrolig ordenssans, hvilket samtidig signalerer, at vi har styr på tingene og er i kontrol,« siger Maria-Therese Hoppe. Danskere halter ifølge kultur- og fremtidsforskeren ikke kun håbløst bagefter, når det gælder garderobeskabet. I badeværelset er vi også langt efter de andre.

»I andre lande har det været i fokus i årevis, mens vi kun lige er begyndt på det. Til gengæld er vi efter fem-seks år med store investeringer ved at være med, når det gælder køkkenet,« siger hun.

Hjemmets rum bliver ikke kun peppet op og moderniseret. Flere af dem skifter i disse år køn, påpeger Maria-Therese Hoppe.

»Tidligere var køkkenet hus moderens arbejdsrum. Nu er manden kommet til. Det er blevet maskulint: Der skal helst være en masse knive, som skal hænge på væggen og være synlige. Komfuret skal være stort og helst i stål. Badeværelset er også ved at skifte køn, og det giver anledning til en masse diskussioner i hjemmene. Indtil nu har det været feminint med lysegule, lyseblå eller fersken farver. Nu kommer der mørkt træ, rustfrit stål og glassten,« siger Maria-Therese Hoppe.

Iscenesættelse

Og det kan godt være, at kvinderne vil indvende, at det er alt andet end praktisk, fordi det er umuligt at holde rent og fri for kalk. Men mændene vil svare, at det ikke er det afgørende.» Det drejer sig om iscenesættelsen og det personlige udtryk. Rummene går fra at være funktionsrum til oplevelsesrum. Før i tiden brugte vi badeværelset, når vi skulle vaske os rene. I dag udstyrer vi det med spa og håndskårne teaktræsbadekar,« siger Maria-Therese Hoppe.

Kilde: Jyllands-Posten