Byggeerhvervet retter skarp kritik mod regeringens energispareindsats

Både Dansk Byggeri og Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (BfBE) udtrykker stærk utilfredshed med regeringens indsats for at mindske energiforbruget i statens egne bygninger samt andre offentlige bygninger. Det sker efter, at regeringen har meddelt, at den ønsker at udskyde fristen for energimærkning af statens egne bygninger med halvandet år – få dage før mærkningen af alle statslige bygninger skulle have været afsluttet.

Det var ellers et bredt flertal i Folketinget – samtlige partier undtagen Enhedslisten – der for 2½ år siden besluttede, at staten skulle gå forrest i indsatsen for at spare energi gennem varmebesparelser i de bygninger, der huser statslige institutioner. Det skulle ske ved, at de offentlige bygninger skulle energimærkes – hvilket i de sidste 10 år har været et lovkrav til private husejere, når de sælger deres hus.

I aftalen mellem regeringen og Folketinget fra 2005 var det et væsentligt element, at den offentlige sektor i kraft af sin størrelse skulle fremme markedet for energieffektive løsninger og produkter. De sparepotentialer, som fremgår af energimærkerne for de offentlige bygninger, skulle synliggøres på nettet, således at byggeerhvervets virksomheder kunne orientere sig om markedsmulighederne. Der skulle ad denne vej skabes et marked for energispareløsninger.

Når staten i sidste øjeblik udskyder fristen med halvandet år, må man gå ud fra, at det skyldes, at et stort antal statslige bygninger aldrig er blevet mærket. Dette understøttes af regeringens begrundelse for udskydelsen, nemlig at der er en betydelig mangel på energikonsulenter til at energimærke bygninger. Ifølge direktør Torben Kaas, er dette bare ikke tilfældet. ” Det er ikke mit indtryk, at der er kapacitetsproblemer på området, og der er adskillelige konsulentvirksomheder, der har svært ved at skaffe opgaver”, siger Torben Kaas i en kommentar til den fristforlængelse, som regeringen ønsker at give sig selv.

Ifølge aftalen mellem regeringen og Folketinget er energimærker udgangspunktet for øget realisering af varmebesparelser. Derfor indeholder aftalen også et afsnit om, at regeringen efter 3 år – dvs. om seks måneder – vil undersøge, om der på baggrund af de indhøstede erfaringer skal indføres en regelmæssig mærkning af alle bygninger – både offentlige og private.

Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, forudser, at den manglende energimærkning af statens og andre offentlige bygninger vil gøre det vanskeligt for Folketinget at gennemføre en række tiltrængte justeringer i reglerne for mærkning af privatejede bygninger. Man fristes ifølge Michael H. Nielsen til at sige, at den offentlige forvaltning af loven om energibesparelser i egne bygninger vil få en direkte forsinkende effekt på indsatsen for at gøre den bestående bygningsbestand mere energieffektiv.

Dansk Byggeri og BfBE beklager, hvis regeringens håndtering af energimærkningen af statslige bygninger bidrager til at svække tilliden til ordningen blandt landets 1,8 mio. almindelige bygningsejere. Det vil ifølge de to organisationer være så meget mere beklageligt, som energimærkning af huse er en afgørende forudsætning for, at der kan ske en øget realisering af det meget store sparepotentiale, som findes i den bestående bygningsbestand.

Kilde: Dansk Byggeri