Brian Mikkelsen vil ikke afskaffe farlige andelsboliglån
De såkaldte renteswap-aftaler blev egentlig udviklet for at beskytte andelsboligforeninger mod renteudsving. I stedet er de blevet en økonomisk trussel, der risikerer at få flere foreninger til at gå konkurs. Alligevel vil økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ikke forbyde de risikable andelslån.
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation har anmodet Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen om tre lovændringer i forbindelse med renteswapaftaler. I går var der samråd i boligudvalget og her fremgik det imidlertid, at Brian Mikkelsen ikke har i sinde at pille ved lovgivningen på området. Disse tre forslag til lovændringer havde ABF fremsendt til ministeren:
– Andelsboligforeningers renteswapaftaler skal ikke fremover indregnes i private andelsboligforeningers formueopgørelser ved beregning af maksimalpriserne efter Andelsboliglovens § 5
– Renteswapaftaler skal ikke indregnes i andelsboligforeningers årsregnskaber.
– Mulighed for at ejendommene i andelsboligforeningers årsregnskaber må indregnes til den offentlige ejendomsværdi og at prioritetsgælden må indregnes til kursværdi.
Andelsboligforeningernes eget ansvar
Brian Mikkelsen ønskede under gårsdagens samråd ikke at forholde sig personligt forholde sig til de mange andelshavere, der nu sidder i en økonomisk klemme. Han mener, det er andelsboligforeningernes egen skyld, at de nu står i en prekær situation.
– Der er ingen tvivl om, at trappelån og swap-lån tilhører en risikabel lånekategori, men derfor skal de ikke forbydes. Andelsboligforeningerne har selv ansvaret for at beslutte, hvilken type lån, de vælger at optager, fastslår han.
Det på trods af, at nationalbankdirektør, Niels Bernstein, tidligere har anbefalet at afskaffe de omtalte lån. Han mener nemlig de er for uigennemskuelige og foreningerne på den måde ikke ved, hvilken stor risiko de går ind til i forbindelse med optagelsen af en sådan lån-type.
Man kan klage over rådgivning
Økonomi- og erhvervsministeren gør dog opmærksom på, at man har mulighed for at klage over den rådgivning man har modtaget, hvis man mener den har været mangelfuld eller decideret misvisende.
– Hvis man mener, at man ikke er blevet rådgivet korrekt om risiciene ved låneformen har man mulighed for at klage til pengeinstitutankenævnet, siger han.