Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Branddøre i foreningen er en god idé

I forbindelse med den nye  postlov, hvor alle boligforeninger skal have etableret postkasser i stueetagen, benytter mange foreninger lejligheden til at forny indgangspartiet. Hvis jeres forening samtidig står over for at skulle renovere for- eller bagtrapperne, vil der være fornuft i at overveje, en udskiftning af jeres vinduer og døre i  opgangen. Både af hensyn til varme- og støjisolering, men især også i forhold til en ildebrand.

Der har været en stor udvikling inden for branddøre, som har gjort dem mere sikre. De nyeste døre har en klassifikation, der betegnes med BD-30 M. Betegnelsen står for at døren er branddrøj i 30 minutter, hvilket vil sige at ilden  bremses i minimum 30 minutter og m’et står for manuel, hvilket vil sige at der eksempelvis ikke er en dørpumpe eller anden lukkemekanisme på døren. De fleste døre i de danske boligejendomme er stadig ikke udskiftet til branddøre, så de opfylder de krav der er krævet i det danske bygningsreglement. Det er både bandmæssigt farligt og forsikringsmæssigt fordyrende. Udover at branddøren i sagens natur er brandhæmmende, så er de oftest også meget støjeffektive og dæmper op til 35 dB af larmen fra opgangen. Samtidig kan de fleste branddøre leveres som sikkerhedsdøre med 3-punktslukke, der betyder, at indbrud næsten er umuligt.

Ovenstående  information er leveret af Dørgruppen, der monterer brand- og sikkerhedsdøre som løser problematikken omkring brandsikring, lyd og indbrud i én og samme dør.