ComplianceHvidvasklovenHvidvaskningnordea

Derfor spørger bankerne så meget

Hvidvaskloven og skattekontrol medfører, at bankerne ofte skal indhente en række oplysninger fra andelsboligforeningerne. Men hvad er det egentlig de skal bruge alle disse personoplysninger til?

Dette er et ekspertindlæg: Læsere og interessenter skriver ekspertindlæg og læserbreve, som vi fra tid til anden publicerer på Andelsportal.dk. Alle holdninger og input om andelsboligmarkedet er velkomne. Du kan sende dit læserbrev, din kronik eller dit debatindlæg til [email protected]. Vi garanterer dog ikke, at vi publicerer indholdet.

I Nordea tager vi vores samfundsansvar alvorligt, og selvom vi ved, at vi kan stille mange spørgsmål og bede om meget materiale fra vores kunder, så er det altid med udgangspunkt i, at vi vil kende vores kunder bedst muligt. Det gør samtidig at vi kan give den bedste rådgivning.

Som bank skal vi gøre en aktiv indsats for at reducere risikoen for, at kunderne og banken selv – uden at vide det – involveres i for eksempel hvidvask, finansiering af terrorisme eller anden form for økonomisk kriminalitet.

Det betyder at banker, og andre finansielle virksomheder, skal sikre en række oplysninger for nye og eksisterende kunder, herunder andelsboligforeninger. Oplysningerne drejer sig både om selve foreningen, bestyrelsesmedlemmerne og de som tegner foreningen i forskellige situationer.

Hvorfor alle de oplysninger?

Oplysningerne benytter bankerne i et samspil med den opmærksomhedspligt, som bankerne er pålagt overfor deres kunder. Opmærksomhedspligten betyder, at hvis noget atypisk sker på foreningens konto, vil man kunne opleve, at banken vil spørge nærmere ind om det.

En bank, og andre finansielle virksomheder, er forpligtet til at spørge foreningen om, hvad denne skal benytte banken til – altså formålet med kundeforholdet. Det skyldes at banken i medfør af Hvidvaskloven og Skattekontrolloven skal kunne se, om foreningen anvender banken som det er blevet oplyst.

Foreningen vil også kunne opleve at blive anmodet om at indlevere materiale på ny, også selvom foreningen har været kunde i lang tid forinden. Det sker eksempelvis hvis foreningen får oprettet nye produkter eller hvis der observeres personændringer i bestyrelsen.

Hvordan?

I praksis indhentes information om foreningen fra foreningens seneste generalforsamlingsreferat, hvoraf den aktuelle bestyrelse fremgår.

Den aktuelle bestyrelse skal identificeres, så der er kendskab til personkredsen – dette sker med navn, adresse og CPR nr.
For de medlemmer af bestyrelsen som aktuelt tegner foreningen skal identifikationen dokumenteres, for eksempel ved kørekort/pas og sygesikringsbevis.

Derudover skal banken også have indleveret vedtægter som dokumentation for, hvordan foreningen måtte tegne sig.

Michelle Skovbjerg Andersen
Om forfatteren: Michelle Skovbjerg Andersen er erhvervsrådgiver i Nordea Boligforeninger, og er specialist i finansiering af andelsbolig- og ejerforeninger. Du kan kontakte hende, hvis jeres forening har brug for hjælp til finansiering af vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder på ejendommen. Du kan altid aftale et møde med Michelle eller med en kollega fra Nordea.