Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Norca ApS

Bag syrenhækken blomstrer fællesskabet

Tæt på Odense, omkranset af en gigantisk syrenhæk, ligger Bjørnemosen. En fællesforening for 14 dobbelthuse, der hver især udgør en lille andelsboligforening. Bjørnemosen er på mange punkter anderledes end andre andelsboligforeninger. Her er beboerne på fornavn med hinanden, og fremmødet til generalforsamlinger er på 96 procent. Kom med på besøg i en andelsboligforening, hvor fælleskabet lever i bedste velgående, hvor andelsboligerne er non-profit, og hvor man i praksis kun kan beslutte noget, hvis samtlige andelshavere er enige.

Bjørnemosen er en sammenslutning af 14 små andelsboligforeninger, som er samlet i en fælles forening. Foreningen af andelsboligforeninger på Bjørnemosevej. Hver andelsboligforening består af et dobbelthus med plads til to familier. Bjørnemosen har denne struktur for at give de enkelte beboerne størst mulig medindflydelse på de nære ting, som bliver besluttet i det enkelte andelshus. I dag bor der 53 andelshavere i de 14 huse i Bjørnemosen, og så bor der et sted mellem 25 og 30 børn.

Det hele startede til en julefrokost

Flemming Smedegaard, 57, fungerer i dag som formand for fællesforeningen af andelsboligforeninger i Bjørnemosen. Han var med til at stifte foreningen tilbage i 1983 sammen med en gruppe studerende, der alle boede på kollegier i Odense.

Os der tog initiativ til Bjørnemosen var en gruppe af ældre studerende, som sad i en studenterdrevet organisation, der administrerede kollegier i Odense. Vi afholdt en julefrokost i det regi, og her faldt snakken på vores snarlige afslutning af studiet og dermed også afsked med kollegieboligerne. Da blev vi enige om, at vi måtte være kreative nok til at finde en løsning på vores kommende boligsituation, og så opstod idéen til Bjørnemosen. De allerførste skitser blev faktisk tegnet på servietterne fra julefrokosten, forklarer Flemming.

I de følgende måneder kom hovedidéerne til Bjørnemosen på plads, og i foråret 1984 inviterede initiativtagerne til et informationsmøde. De inviterede var alle folk, der i minimum 3 år havde boet på kollegier: Vi havde alle selv været begejstrede for at bo på kollegium, og derfor ville vi skabe et sted for ligesindede, hvor vi ville bevare den kollektive form, som findes på et kollegium. Dog med lidt mere plads, fortæller Flemming. På det første informationsmøde dukkede 90 mennesker op og blandt dem, der mødte op, fandt man samtlige af Bjørnemosens første beboere.

Bygger på drømme

Fundamentet for Bjørnemosen blev bygget på nogle idéer og visioner, som stadig den dag i dag præger andelsboligforeningen. Én af de centrale idéer bag Bjørnemosen var, at boligerne skulle være non-profit: Vi ville sætte markedskræfterne ud af drift. Derfor måtte man ikke tjene penge på at sælge en bolig, fortæller Flemming. 30 år efter er denne regel stadig gældende. Når en andelshaver flytter fra Bjørnemosen, får de det samme andelsindskud tilbage, som de betalte ved indflytning. Det andelsindskud, som den nye andelshaver betaler, er pristalsreguleret, og differencen mellem det nye og gamle andelsindskud går til den fælles vedligeholdelse af andelen.

I 1985 betalte de første andelshavere 30.000 kroner i indskud for en andel på 123 m2, og betalte en månedlig boligafgift på 3.500 kroner. I dag er andelsindskuddet på 60.000 kroner, og den månedlige boligafgift er på 7.000 kroner. Vi har ligget på en prisstigning på 100 kroner om året. Så den økonomimodel vi skabte for 30 år siden – den har altså været holdbar, slutter Flemming.

For at undgå at Bjørnemosens økonomiske model blev udfordret, har man i foreningen lavet en struktur, hvor det er svært at ændre på foreningens grundlæggende fundament. Et flertal på en generalforsamling kræver 2/3-dele flertal i det enkelte andelshus, og samtidig skal man have 2/3-dele flertal i fællesforeningen, hvis man skal ændre på foreningens vedtægter. Dobbeltstrukturen er en præmis, man kender, når man flytter ind i foreningen. Som ny andelshaver er man klar over, at man i praksis kun kan vedtage noget, hvis alle i Bjørnemosen er enige om det, fortæller Flemming om Bjørnemosens struktur.

Naboskab og medbestemmelse

I Bjørnemosen er fællesskab og godt naboskab en stor del af hverdagen. Som andelshaver må man eksempelvis ikke hegne sin have ind. I stedet har man grønne arealer, som er fælles for samtlige andelshavere. Ligeledes er der et stort fælleshus med plads til alle beboere, og der er fri adgang til fælles faciliteter som køkkenhaver, vaskeri, legeplads og værksted.

Medbestemmelse og fælles ansvar er også en del af hverdagen i Bjørnemosen. Det forventes derfor, at beboerne sidder i et af Bjørnemosens fire udvalg: fælleshusudvalget, udendørsudvalget, aktivitetsudvalget eller koordinationsudvalget. Sidstnævnte fungerer som, hvad man i andre andelsboligforeninger kender som en bestyrelse. Rigtig mange af Bjørnemosens beslutninger er lagt ud i udvalgene. Det er organiseret sådan, fordi vi er af den overbevisning, at forudsætningen for at folk har lyst til at deltage er, at de føler, at de gør en forskel. De skal føle, at de er med til at udvikle nogle ting, forklarer Flemming.

En gang om året afholder Bjørnemosen generalforsamling.

Generalforsamlingen varer op til seks timer, og starter som regel en lørdag kl. 13. På vores generalforsamlinger har vi et meget aktivt demokrati. Nogle kan måske synes, at det virker lidt langtrukkent, men vi ender som regel altid med at finde nogle løsninger, som alle kan tilsluttes sig, forklarer Flemming. Dagen afsluttes med fællesspisning og fest. Det sociale og det faglige går hånd i hånd i Bjørnemosen, tilføjer Flemming. Selvom generalforsamlinger i Bjørnemosen tager det meste af dagen, så har de i Bjørnemosen ikke problemer med at få andelshaverne til at møde op på generalforsamlinger. Ved sidste generalforsamling deltog 51 af Bjørnemosens 53 stemmeberettigede.

Et trygt fællesskab

Flemming Smedegaard har boet i Bjørnemosen, siden den blev opført for 30 år siden, og han er ikke den eneste. I foreningen bor der også to andre andelshavere, som har været med helt fra starten. Flemming og hans kone har ingen planer om at flytte fra Bjørnemosen foreløbigt: Det kunne godt være, at vi kunne få et federe hus et andet sted, men vi kunne ikke få lov til at bo sammen med de mennesker i det fælleskab, som vi gør nu. Det er en helt uvurderlig kvalitet at have så godt et forhold til sine naboer og genboer, som vi har her.I Bjørnemosen er relationerne til menneskerne, man bor sammen med vigtige. Her er man på fornavn med hinanden, og beboerne kender hinanden, hvorfor Bjørnemosen opleves som et trygt fællesskab for både børn og voksne. Når de enkelte andelshavere går igennem svære perioder i deres liv, er der også støtte at hente fra naboerne. Man lever med i hinandens liv og støtter hinanden. Det er det, der gør, at Bjørnemosen er drømmestedet for os [red. Flemming og hans kone, fortæller Flemming. For ham er Bjørnemosen, et lille paradis, som han ønsker at bo i resten af livet: Dengang vi startede Bjørnemosen, byggede vi stedet på nogle drømme. At det er lykkedes at realisere dem, og at stedet har udviklet sig, som vi gerne ville, det er fantastisk, slutter Flemming.