Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Altan.dk

Andelsforening med swaplån vinder konkurssag

Andelsboligforeningen Engskoven, som er beliggende i Skødstrup lidt uden for Århus, har i går i Retten i Viborg fået god for, at de ikke er bundet af den aftale om renteswap, som de har indgået med Jyske Bank. Domsafsigelsen giver nyt håb til de mange andelsforeninger, der kæmper med stor gæld som følge af de swap-aftaler, de har indgået med deres banker.

Andelsforeningen Engskoven, som består af 22 andele og blev stiftet i 2005, fik i går i Byretten i Viborg medhold i, at den aftale de havde indgået med Jyske Bank om renteswap kunne ophæves.

Utilstrækkelig rådgivning

Andelsforeningens aftale var til at begynde med fordelagtig for foreningen, men i takt med at renten faldt kom foreningen i alvorlige økonomiske problemer. Som følge af aftalen de indgik med Jyske Bank stod foreningen tilbage med en kæmpe gæld, usælgelige andelsboliger og en fordobling af boligafgiften.

Da foreningen ønskede at komme ud af aftalen afviste banken. Foreningen klagede til Pengeinstitutankenævnet og fik medhold i at de havde fået utilstrækkelig rådgivning og at de ikke var bundet af aftalen om renteswap. Da Jyske Bank ikke ville følge Pengeinstitutankenævnet afgørelse valgte Andelsforeningen Engskoven i 2011 at gå rettens vej og lægge sag an mod Jyske Bank.

Aftalen kan annulleres

Foreningen mente at de ikke havde fået en tilstrækkelig rådgivning i forhold til hvad den aftale om rente-swap de havde indgået indebar. Beboerne blev kun informeret om de positive effekter af renteswap-aftalen, men ikke om de negative konsekvenser ved eksempelvis et rentefald.

Retten i Viborg har nu givet Engskoven medhold i, at de ikke har modtaget den rette rådgivning fra banken og foreningen er derfor ikke bundet af den aftale om renteswap, som de har indgået. Med andre ord kan serviceaftalen som foreningen lavede med Jyske Bank nu annulleres.

Engskoven er langt fra den eneste forening, der kæmper med stor gæld, som følge af en swap-aftale. Retssagen er derfor blevet fulgt tæt at et stort antal foreninger landet over. Forløbet minder om mange andre foreningers forløb og domsafsigelsen kan derfor skabe nyt håb.

Jyske Bank har allerede nu udmeldt, at de ønsker at anke sagen skriver DR Nyheder.

Læs mere om domsafsigelsen på domstol.dk