Andelsboligmarkedet stadig sundt – trods bekymringer om det modsatte

De sidste års himmelflugt på den offentlige ejendomsvurdering af andelsboligforeninger har gjort det økonomiske fundament for især en række nystiftede foreninger mere ustabilt, fordi den reelle salgspris er faldet i takt med et vigende ejendomsmarked. Det kan især medføre tab for andelshavere, der har købt bolig i nybyggeri indenfor de seneste tre-fire år. Mange nybyggede andelsboligforeninger har optaget afdragsfrie lån med variabel rente. Hvis renten så stiger, som det jo er sket, så slår det direkte igennem på boligafgiften for andelshaverne, fordi man som andelshaver ikke får skattefradrag for renten på foreningens gæld, påpeger Jens Damgård Nielsen, Boligforeningschef i Arbejdernes Landbank og leder af bankens Andelsbolig Task Force. Dette står i modsætning til renten af gælden i en ejerbolig, hvor hele rentebeløbet kan trækkes fra. Et faktum, som mange andelsboligkøbere desværre ikke har gjort sig klart.

Ingen prisgaranti

Omvendt er markedsvilkårene for andelsboliger nøjagtigt de samme som for ejerboliger: Når boligmarkedet generelt rammes af prisfald, gælder det naturligvis også for andelsboligmarkedet. Og det er i virkeligheden her, der kan opstå rådvildhed, siger Jens Damgård Nielsen: Vilkårene for udbud og efterspørgsel gælder jo også på andelsboligmarkedet. Den fastsatte maksimumpris på en andelsbolig, der er vedtaget på foreningens generalforsamling, er ikke nødvendigvis et udtryk for den pris, som en andelshaver kan få for sin bolig ved salg – det er med andre ord ikke en garantipris. Det gælder i øvrigt, hvad end der er tale om nye eller gamle foreninger. Men det er klart, at hvis man regner med, at man til hver en tid kan sælge sin bolig til en fastsat maksimumpris, og markedet så er vigende, så bliver man skuffet. Og for nogle nye andelshavere, især i nybyggeri, kan det også ramme hårdt økonomisk.

Stadig et sundt marked

Han understreger dog, at man skal passe på med at skabe panik omkring markedet, fordi nogle få nybyggede foreninger med uhensigtsmæssige lånoptagelser er blevet ramt. Disse udgør nemlig blot en lille del af det samlede andelsboligmarked, som generelt set stadig er rigtig sundt økonomisk, og som byder på mange boliger med kvadratmeterpriser langt under kvadratmeterprisen på ejerboliger. At den generelle holdning til andelsboligmarkedet stadig er positiv, vidner den undersøgelse, som Gallup for nylig gennemførte for Arbejdernes Landsbank blandt befolkningen, da også om. Undersøgelsen viste nemlig, at to ud af tre adspurgte ikke alene betragtede andelsboligformen som en social boligform, men desuden så andelsboliger som en god økonomisk investering. Men mange finder også andelsboligmarkedet forvirrende og komplekst, og det kan der være mange gode grunde til. Det er nemlig et marked, der er under stærk forandring, og som bl.a. derfor kræver rådgivning fra folk, der er eksperter på netop dette område.

På samme måde som med alle andre store økonomiske investeringer man nu måtte foretage i livet, så gælder det naturligvis om at se sig godt for og danne sig et samlet økonomisk billede – i dette tilfælde af foreningens økonomi – inden man beslutter sig for at købe en andelsbolig, understreger Jens Damgård Nielsen. Han peger på, at mangelfuld rådgivning desværre stadig er et stort problem og i værste fald kan være skyld i, at købere kommer på økonomiske afveje. Derfor gælder det naturligvis først og fremmest om at søge den rette, kvalificerede rådgivning, inden man beslutter sig for at købe andelsbolig. Det handler nemlig ikke alene om at få set på, hvorvidt det private budget holder, men i lige så høj grad om at få gennemgået hele foreningens drift, herunder finansieringen. Andelsboligrådgiverne i Arbejdernes Landsbank ser således på det samlede billede af foreningen – ejendommen, regnskabet, generalforsamlingsreferat, vedligeholdelsesplan osv., når de rådgiver andelshavere, potentielle købere og foreninger som helhed.