Guiden: Sådan fungerer strømpeforing af en faldstamme
Når faldstammer bliver slidte eller utætte, er det nødvendigvis ikke ensbetydende med en omfattende udskiftning. Strømpeforing er en moderne og effektiv metode til at renovere faldstammer uden at udskifte rør. Metoden forlænger rørenes levetid, mindsker renoveringsomkostninger og er en CO2-besparende løsning. I denne guide har vi rådført hos en ekspert i strømpeforing, der gennemgår hvordan strømpeforing fungerer, samt fordelene ved metoden.

Hvad er en faldstamme?
En faldstamme er et lodret afløbsrør, der løber gennem etageejendommen og forgrener sig ud til de enkelte boliger. Dens primære funktion er at opsamle spildevand fra køkken, bad og toilet og lede det videre til ejendommens fælles kloaksystem. Da faldstammen håndterer alt afløbsvand, er det afgørende, at den fungerer optimalt.
Selvom en faldstamme kan holde i op til 80 år, har mange stadig de originale rør fra ejendommens opførelse. Det betyder, at mange bygninger har faldstammer, der nærmer sig slutningen af deres levetid. Tegnene på en defekt faldstamme inkluderer luftgener, tilstopninger og brune aflejringer. Hvis I oplever disse problemer, kan det være tid til at handle.
Ved en defekt faldstamme har andelsforeningerne flere muligheder. Den traditionelle løsning er en komplet udskiftning af hele faldstammen og dens rørforgreninger, men der findes også moderne alternativer såsom rørrenovering. En populær metode er strømpeforing, hvor faldstammen renoveres indefra, så den bliver som ny uden behov for omfattende nedrivning og udskiftning.
Hvorfor er det vigtigt at vedligeholde faldstammer?
Marketingschefen hos Proline Danmark ApS, Jimmi Møller, forklarer:
Det er vigtigt at vedligeholde faldstammen inden skaden sker, som f.eks. at undgå tilstopning korrosion ellers trænger der vand ud i bygningsdele og vægge.
Faldstammen spiller en central rolle i ejendommens afløbssystem og sørger for, at spildevand ledes sikkert væk fra boligen. Hvis faldstammerne ikke vedligeholdes, kan der opstå alvorlige skader, som kan føre til både økonomiske og sundhedsmæssige problemer.
Regelmæssig vedligeholdelse forebygger:
- Tilstopninger: Ophobning af fedt, sæberester, kalk og andre aflejringer kan med tiden reducere rørets gennemstrømning, hvilket øger risikoen for tilstopning og oversvømmelser.
- Korrosion og utætheder: Gamle rør kan ruste eller blive porøse, hvilket kan føre til lækager, hvor vand trænger ud i vægge, lofter og bygningsdele. Dette kan resultere i fugtskader og skimmelsvamp, som både er dyre at udbedre og skadelige for indeklimaet.
- Strukturelle skader: Utætte faldstammer kan forårsage omfattende skader på bygningens konstruktion, da fugt kan svække beton, træ og murværk over tid.
- Dårligt indeklima: Defekte faldstammer kan medføre lugtgener og øget fugt, hvilket kan påvirke beboernes trivsel og sundhed.
Ved at forebygge og vedligeholde faldstammen i tide kan man undgå dyre reparationer og forlænge rørets levetid betydeligt. Metoder som strømpeforing og relining kan være effektive løsninger til at renovere faldstammer, inden skaderne udvikler sig.
Hvordan vedligeholder man faldstammer?
Vedligeholdelse af faldstammen er afgørende for at undgå tilstopninger, lækager og dyre reparationer. For nyere faldstammer kan man følge producentens vejledning, men for ældre rør kræver det særlige forholdsregler. Marketingschef, Jimmi Møller fra Proline Danmark ApS, kommer med 3 gode råd til vedligeholdelse af faldstammer:
- Skyl afløb med kogende vand: Hæld jævnligt kogende vand i køkkenafløbet for at opløse fedt- og sæberester, der kan ophobe sig og skabe blokeringer.
- Undgå afløbsrens: Kemiske afløbsrensere kan skade rør og belægninger, særligt i ældre faldstammer. Brug i stedet en svupper eller en biologisk nedbrydelig løsning.
- Få foretaget en TV-inspektion: Hos Proline Danmark ApS tilbydes der TV-inspektion af faldstammer, hvor rørenes tilstand undersøges indvendigt.
Jimmi Møller fortæller:
Hvis jeres faldstammer er mere end 30 år gamle, anbefaler vi en forebyggende behandling, så I undgår pludselige og kostbare skader.
Strømpeforing som rørrenoveringsmetode
Strømpeforing er en moderne og effektiv metode til at renovere kloakledninger uden behov for omfattende opgravning. Processen indebærer indsættelse af en fleksibel strømpe, typisk fremstillet af polyester eller glasfiber, i det eksisterende rør. Strømpen er imprægneret med epoxy eller silikat, som ved hærdning skaber en stærk og tæt ny foring inde i det gamle rør.
Metoden anvendes primært til kloak- og drænrør, hvor der er behov for at genoprette rørenes funktionalitet og styrke uden at påvirke det omkringliggende miljø. Strømpeforing er særligt velegnet til at reparere revner, utætheder, korrosion og andre skader i rørledninger.
Ud over at udbedre eksisterende skader fungerer strømpeforing også som en forebyggende løsning. Den nye, slidstærke foring forlænger levetiden på rørsystemet markant og reducerer risikoen for fremtidige problemer.
Hvornår bør man vælge strømpeforing frem for udskiftning af faldstammen?
Strømpeforing er et oplagt valg, selv når faldstammen er i rigtig dårlig stand. Hvis røret har revner, sprækker eller større huller, er strømpeforing ofte den bedste løsning frem for en komplet udskiftning, da metoden indebærer indsættelse af en fleksibel foring, der danner et helt nyt, tæt rør inde i det eksisterende.
En ekstra fordel ved strømpeforing er dens lange levetid – metoden sikrer et stærkt og tæt rør med en holdbarhed på op til 100 år.
Hvordan ved man om rørene er egnet til strømpeforing?
De fleste rør kan renoveres med strømpeforing, uanset om de er fra en ældre eller nyere bygning. Det afgørende er ikke alderen på rørene, men deres aktuelle tilstand. En grundig TV-inspektion kan vurdere kvaliteten og identificere eventuelle skader, som kan have indflydelse på, hvilken metode der passer bedst til den enkelte andelsforenings rør.
Beboervenlig strømpeforing af faldstammer
Marketingschef Jimmi Møller fra Proline Danmark ApS, forklarer om de hensyn, de tager til andelsboligforeningens beboere, når de strømpeforer faldstammer:
Når vi udfører strømpeforing af faldstammer i etageejendomme, tilrettelægger vi altid arbejdet med fokus på mindst mulig gene for beboerne. Inden vi går i gang med opgaven, varsler vi altid beboerne i andelsforeningen med et informationsbrev. Hvert projekt vurderes individuelt, så vi kan sikre den mest beboervenlige løsning.
Strømpeforingen tager typisk 3-4 dage, men beboerne kan sagtens blive boende i deres hjem under hele processen. Dog vil afløbene ikke kunne benyttes i arbejdstiden, men der sørges for at finde den bedst mulige løsning, så beboernes dagligdag påvirkes mindst muligt.
Fordele ved strømpeforing:
- Minimal gene for beboerne: Arbejdet udføres uden omfattende nedbrydning af vægge eller gulve, hvilket betyder mindre støv, støj og rod i boligen
- Økonomisk fordelagtig: Strømpeforing er op til 40-50% billigere end en komplet udskiftning af faldstammer.
- Miljøvenlig løsning: Med minimalt materialespild og en CO₂-besparelse på op til 78% er strømpeforing en bæredygtig metode til rørrenovering.
- Lang levetid: Den nye foring er ekstremt slidstærk og modstandsdygtig over for korrosion, hvilket sikrer en levetid på op til 100 år.
- 10 års garanti: Proline Danmark ApS står inde for kvaliteten af arbejdet og tilbyder 10 års garanti på strømpeforingsløsningerne.
Strømpeforing af kloak og ventilation
Strømpeforing har i mange år været en foretrukken metode til renovering af kloakker, da der ikke er behov for opgravning ved rørskader eller planlagt vedligeholdelse. Metoden anvendes til rørdimensioner fra 100 mm og helt op til 1000 mm – og i visse tilfælde endda endnu større.
Strømpeforing af ventilation
Strømpeforing af ventilation er en innovativ løsning, der gør det muligt at tætne gamle betonskakte uden at skulle installere nye ventilationsrør gennem etageadskillelserne. Uanset skaktens form kan alle etager forbindes direkte, så boligens installation let kan kobles på. Med de øgede brandkrav er denne metode blevet en attraktiv løsning, da en glasfiberbeklædt kompositstrømpe, afhærdet med damp, sikrer den højeste brandklasse svarende til IE60. Strømpeforede ventilationskanaler har en levetid på mindst 100 år og kan anvendes i både skorstene, affaldsskakter og eksisterende ventilationskanaler i forskellige dimensioner. Sammenlignet med en fuld udskiftning er denne metode langt mere skånsom og effektiv.
3 gode råd:
Reager i god tid:
Få tjekket dine rør, før skaderne opstår. Tidlig indsats kan forhindre dyre og omfattende reparationer.
Tjek dine rør, hvis de er over 30 år:
Ældre rør kan have skjulte skader. En inspektion sikrer, at de fungerer optimalt.
Glem ikke dine afløb:
Vedligehold dine afløb ved regelmæssigt at skylle dem igennem og undgå skadelige kemikalier.
Lad Proline Danmark ApS strømpefore jeres faldstamme
Drop den besværlige rørudskiftning – vælg i stedet en smartere løsning med rørrenovering. Proline Danmark ApS er specialister i at forny gamle rør økonomisk, bæredygtigt og beboervenligt.
Proline Danmark ApS sikrer en professionel proces fra start til slut, så I kan føle jer trygge hele vejen. Jeres forening får en holdbar og driftssikker rørføring, der kan holde i mange år frem.
Kontakt os i dag for at høre mere!