Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Tvivl om lovlighed af salg

Spørgsmål: Det drejer sig konkret om at vi, i vores forening har givet mulighed for sammenlægning af lejligheder, min nabo ( der var lejer ) skulle have fraflyttet sin lejlighed i 2005, hvor jeg gerne ville have købt lejlgheden – desværre blev han boende og måtte sættes ud med fogeden i 2006. Jeg har fået tilladelse fra kommunen til sammenlægningen og lejligheden har stået tom siden 1.marts, men er ikke blevet handlet endnu, mit spørgsmål går på hvor længe bestyrelsen kan tilbageholde lejligheden. I forbindelse med overtagelsen af ejendommen stod det ligeledes skrevet at :(min nabos lejlighed) “lejligheden er ledig for køber”. Endvidere står det skrevet i referatet fra den stiftende generalforsamling at lejligheden skal sælges når den bliver ledig. Nu er der blevet afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor andelskronen er blevet reguleret fra 1.00 til 1.60, hvilket konkret betyder at når jeg får salgsopstillingen fra administrator / bestyrelse – ja, så er den pågældende lejlighed steget med Dkk.240.000.- Mit spørgsmål går blot på, hvorvidt det er lovligt at sælge til den højere andelskrone.

Vores svar fra

Lejligheden har jo ikke kunnet sælges før den var tom og der er ikke nogen egentlig regel for hvor hurtigt en lejelejlighed skal sælges. Bestyrelsen skal naturligvis varetage foreningens økonomiske interesser bedst muligt.
 
Jeg skal derfor naturligvis beklage at prisen er steget, men der er ikke så meget at gøre ved det idet der ikke er indgået en aftale inden andelskronen steg.
 
Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
www.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.