Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Østjysk Tagbyg ApS

Overdragelse af andel i lige linie

Spørgsmål: I vores andelsforenings vedtægter står der i § 13 om overdragelse: “Ønsker en andelshaver at fraflytte sin bolig, er han berettiget til at overdrage sin andel efter reglerne i § 13.2 til en anden, der bebor eller samtidig med overdragelsen flytter ind i boligen….. Og i § 13.2: “Fortrinsret til at overdrage andel og bolig skal gives i nedenstående rækkefølge: Den, der indstilles af andelshaveren, såfremt overdragelsen sker i forbindelse med bytning af bolig, eller til børn, børnebørn, forældre…..” Nu står jeg i den situation at jeg selv fraflytter min andel, til en anden andel i samme forening, og vil gerne overdrage min nuværende andel til min søn. Der er opstået uenighed i bestyrelsen om hvorvidt jeg kan få lov til at overdrage min andel til min søn, da jeg jo ikke fraflytter foreningen. Men i følge ordlyden i vores vedtægter “fraflytte sin bolig” og ikke andelsforeningen, mener jeg ikke at der er noget problem i dette. Har i et bud på hvordan vedtægterne skal fortolkes? Mange tak for hjælpen!

Kære Vibeke  Problemet opstår i at vedtægterne højst sandsynligt fortsætter i §13.2 B hvor der – uden at jeg kender jeres vedtægter – står Andre andelshaver der er indtegnet…………………indstillingsretten vedrørende den således ledigblevne bolig overlades til den fraflyttende andelshaver. Denne regel er lavet for at sikre at der ikke lige pludselig er en familie der ejer samtlige andele. Det normale er altså at man kun kan overdrage efter §13.2 såfremt man flytter ud af foreningen, men tjek lige jeres vedtægter. Med venlig hilsenAnette DyhlAdministrationschef
DATEA ASLyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngbywww.datea.dk

Vores svar fra
Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.