Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Energidrift A/S

Tvangssalg og fuldmagt v salg af andel

Jeg er andelshavere i en lejlighed. Jeg er fraflyttet i forbindelse med en graviditet og lejligheden står tom og sat til salg siden d. 30 juni 2011. I vedtægterne står der at hvis lejligheden er ubeboet og ikke bliver solgt enden for tre måneder, at bestyrelsen kan overtage og sælg den for “hvad de kan få for lejligheden”. De tillader ikke fremleje pga. familie-sammenflytning. Boligafgift og husleje er blevet betalt til tid hver måned. jeg fik lov til at fremleje lejligheden i en tre måneders periode, med evt mulighed for forlængelse, hvis jeg skaffet en ejendomsmægler. Det gjorde jeg, og han arbejder efter en seks måneders kontrakt som jeg betaler for. Bestyrelsen har dog sagt, at de kan gå ind og “tvangssælge” den alligevel. Jeg vil høre, om de kan gøre det inden for den seks måneders periode selvom de selv har bedt mig om at skaffe en ejendoms mægler?
Når de har bedt mig om det, er det ikke også rimeligt at han får lov til at arbejde færdig på det i den periode der står på kontrakten (som de også bad om og fik en kopi af)?

Mit andet spørgsmål: Vi rejser til Australien i et par måneder nu her, og jeg har snakket med ejendomsmægleren om, at give fuldmagt til en anden, i tilfælde at lejligheden bliver solgt mens jeg er væk. Kan det være en ven, eller skal det være en fra bestyrelsen? Kan bestyrelsen går ind og overtage salg af lejligheden mens jeg er væk? Vi er parate til at flytte tilbage til lejligheden så den bliver beboet igen, men kan først gøre det når vi kommer tilbage i starten af 2012, hvis lejligheden forsat ikke er solgt.

Vores svar fra

Du bebor ikke andelslejligheden og overholder således ikke dine forpligtelser i h.t. vedtægterne.

Andelsboligforeningen er berettiget til at tvangssælge andelslejligheden. Men hvorfor skulle bestyrelsen gøre det?

Du bør spørge ind til bestyrelsens motiver for at gøre noget. Det kan være, at der er arbejde, der ikke bliver udført, når lejligheden står tom. Og bestyrelsens bekymringer i den retning kan du måske afhjælpe ved at sørge for det fornødne tilsyn med lejligheden og ved at deltage i fordelingen af arbejdsopgaverne.

Efter dine oplysninger har du ikke krav på at kunne fremleje. Men det kan være, at bestyrelsen vil acceptere et tidsbegrænset fremlejemål – f.eks. indtil starten af 2012, hvor du flytter tilbage, såfremt andelslejligheden ikke er solgt forinden.

Du bør give generalfuldmagt til f.eks. dine forældre, inden du rejser. Og du bør meddele bestyrelsen og ejendomsmægleren hvem, der har fuldmagt fra dig, så dit fravær ikke bremser noget.

Hvis bestyrelsen ikke har den fornødne tillid til dine bestræbelser på at løse problemerne, må den tage affære. Den skal følge vedtægternes bestemmelser. Det vil normalt indebære, at der skal rettes henvendelse dig for at give dig en chance for at overholde dine forpligtelser. En sådan henvendelse vil bestyrelsen kunne give en fuldmagtshaver.

Advokat Per Nielsen (H)

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.