Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Ændring af vedtægter: fremleje til forældre

Jeg sidder som andelshaver for en lejlighed jeg lejer ud til mine forældre. Jeg var den første ejer af dette andelsbevis. I vedtægter ved køb stod der under § 3. Som medlem kan optages enhver, der bebor, eller som med bestyrelsens godkendelse samtid med overtagelsen flytter ind i en bolig. Hvert medlem må kun have en bolig og er forpligtet til at bebo boligen, jfr. dog § 13.
Første ejer af andelsbeviset til en bolig kan dog forbeholde sig at udleje boligen. I en vedtægts ændring som er blevet forslået falder dette punkt væk, (rettes mere ind efter standard ABF vedtægter. Hvad kræves for en ændring (jeg læser mindst 2/3 for. Og hvis det bliver vedtaget bliver jeg jo dårligere stillet end da jeg købte. Hvad kan jeg gører.

Vores svar fra

Som første ejer af andelsbeviset har du en særlig ret sådan, som vedtægterne er formuleret, og det er umiddelbart min opfattelse, at andelsboligforeningen ikke kan fjerne denne særlige ret gennem en vedtægtsændring.

En vedtægtsændring gælder generelt, og du må som medlem acceptere generelle ændringer. Forslaget til vedtægtsændringer indeholder ikke særlige overgangsbestemmelser, og sådanne bør du efterlyse.

Hvis ændringen vedtages uændret, opstår spørgsmålet den dag, hvor udlejningen til dine forældre ophører, og du ønsker at foretage genudlejning. Det er ikke rart at komme i tvivl om vedtægternes forståelse på dette tidspunkt, og derfor er det fornuftigt at tage fat på spørgsmålet nu. Formentlig har forslagsstillerne ikke ser denne problemstilling.

Advokat Per Nielsen (H)

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.