Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Salg af andelsbolig trukket ud selvom køber var fundet

Jeg har solgt min andelsbolig, jeg skrev en skriftlig opsigelse d.26/7’07, med henblik på at være fraflyttet d. 1/9’07 og bestyrelsen modtog den samme dato. Der har hele tiden været en køber, en som boede i samme andelsforening. Men sagen er først afsluttet nu d. 26/10’07. Vurderingsmanden blev først tilkaldt til d.12/9 selvom jeg som sagt havde sagt den op længe før. Er det lovligt at trække tiden ud på den måde og er der ikke et reglement for hvor længe der må gå når der er en køber før at salget rent faktisk sker?- for nu står jeg med et beløb på 12.000 kr, som jeg har betalt i renter på at vente.

Vores svar fra

Jeg vil anbefale dig, at se nærmere på foreningens vedtægter – særligt den bestemmelse, der beskriver fremgangsmåden i forbindelse med salg. Heri vil der ofte være fastsat nogle frister. I standardvedtægten er det således fastlagt, at “Overdragelsessummen med eventuelle fradrag…….skal afregnes senest 6 uger efter overtagelsesdagen,…..”

Herudover kan det mere generelt anføres, at foreningen indenfor rimelighedens grænser – i hvilken forbindelse du skal erindre, at der ikke er tale om et professionelt selskab men en andelsboligforening – har pligt til aktivt at fremme salget.
Hvis foreningen således ikke foretaget sig noget overhovedet, vil dette i yderste konsekvens kunne medfører et erstatningsansvar for foreningen.

Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby www.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.