Er oldebarn i lige linie?
Min mor på 87 bor i en andelsbolig, men er på vej til at flytte i ældrebolig.
Hendes oldebarn på 20 skal starte på et seminarium i nærheden.
De er begge begejstret for tanken om at min mor kan overdrage andelen til sit oldebarn.
Men nu siger bestyrelsen at reglen om overdragelse til “beslægtet i lige op- eller nedstigende linie” ifølge en uskreven regel kun gælder for 1 generation, altså forældre og børn, men ikke et oldebarn.
Har bestyrelsen lov til at fortolke vedtægten sådan?
Kære Ole
Hvis vedtægterne blot siger, at der kan overdrages til beslægtede i ”lige op- og nedstigende linje”, og vedtægterne ikke indeholder eksplicit begrænsninger i forhold til generationer, skal din mor holde fast i, at hun er berettiget til at overdrage andelen til sit oldebarn. Andelsboligforeningen kan efter min vurdering ikke ind-fortolke begrænsninger i overdragelsesretten, som ikke fremgår af vedtægterne.
Såfremt bestyrelsen ikke accepterer overdragelsen til oldebarnet, er din mor velkommen til at kontakte mig for drøftelse.”
Venlig hilsen
Erik
Flere spørgsmål