Mistillidsdagsorden til siddende bestyrelsesmedlemmer
Jeg har et spørgsmål vedr. mistilliddagsorden. Hvornår kan man stille sådan en? Hvor lidt eller meget skal der til? Og stiller sådan en i så fald alle andre beslutninger i bero indtil sagen er blevet behandlet? Undskyld det blev til 3 spørgsmål. Håber meget på, at du vil svare, da jeg og min kone og børn er ved at blive snigløbet af en bestyelse uden formand, som har tænkt sig at sælge en andel under os til en rytmikskole vel at mærke uden at spørge hverken os eller de øvrige andelshavere til råds. Dette gør de selvom den sidste generalforsamling pålagde dem at forsøge at leje lokalerne ud – ikke at sælge dem. Den skal nævnes at vi ikke er mere end 23 og derfor burde det ikke være særlig vanskeligt at gå en runde og snakke lidt med andelshaverne.
Vedtægterne foreskriver hvad der skal til for at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.
Du bør tage initiativ til dette og samtidig skrive til bestyrelsen at de risikerer at pådrage sig et erstatningsansvar ved at sælge lejligheden uden generalforsamlingens tilladelse.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Flere spørgsmål