Overtagelsesvilkår?
Jeg overvejer at investere i andelslejligheden ved siden af min egen, med henblik på sammenlægning. Vedkommende der boede i den er fraflyttet, og andelen står nu ubeboet hen, og har gjort det i et års tid, idet ingen køber har indfundet sig. Fraflyttede har således ikke udnyttet sin indstillingsret iht. foreningens vedtægter, som siger at: “Har en andelshaver ikke senest én måned før han fraflytter, indstillet en anden i sit sted, bestemmer bestyrelsen, hvem der skal overtage andel og lejlighed og de vilkår, overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder sted på tilsvarende måde”. Mit spørgsmål lyder nu på, hvad ovennævnte ordlyd rent faktisk indebærer? Kan bestyrelsen (som jeg selv netop er blevet formand for) virkelig suværent bestemme hvem der skal overtage den, samt prisfastsætte andelen? Og kan jeg i den forbindelse sætte mig selv i en uheldig/ulovlig dobbeltrolle?
Du er inhabil som medlem af bestyrelsen, da du selv har interesse i andelen.
Vedtægterne regulerer hvorledes salget skal foregå.
Hvis ikke andelshaveren selv udfolder tilstrækkelige bestræbelser på at få solgt lejligheden kan bestyrelsen gå ind i sagen.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Flere spørgsmål