Dækning af vandskade
Det forholder sig sådan at et vandrør er sprunget inde hos min nabo (for 2 år siden), hvilket har resulteret i vandet har gennemblødt vægen og jeg har nu skimmelsvamp i min lejlighed.
Jeg har fået lavet en skimmelsvamptest der viser hvor der er skimmelsvamp i lejligheden. Problemet er, at bestyrelsen afviser mine krav til at udbedre skaden. De vil kun udbedre skaden på den ene væg hvor vandet er blødt igennem, og de påstår hårdnakket at der ikke er mere skimmelsvamp i lejligheden på trods af at der foreligger en skimmelsvamptest. Det er slet ikke rimeligt at jeg man skal leve med sådan en skade i 2 år uden at kunne få gjort noget ved det.
Derudover er det jo til grin at man kan lave EN væg, selv hvis det kun var den ene væg der fejlede noget så ville tapeterne jo se vidt forskellige ud. Hvem har jeg mulighed at klage til når man snakker for døve øre når det kommer til bestyrelsen?
Du kan kun lade domstolene afgøre dette forhold efter afholdelse af et syn og skøn. Så kan ejerforeningen blive dømt til at betale for at udbedre alt det, som syn- og skønsmanden kommer frem til skal udbedres. Du få måske brug for en retshjælpsforsikring til at hjælpe med at dække udgifterne til dette. Så undersøg, om du har en sådan forsikring, eventuelt gennem ejerforeningen. Det er også mulighed for fri proces, hvis du opfylder de økonomiske vilkår herfor. Det vil en advokat kunne fortælle dig mere om.
Det er nødvendigt, at du retter henvendelse til en advokat i denne sammenhæng, da der ikke findes noget andet klageorgan end domstolene. Til advokaten bør du medbringen kopi af skøde, ejerforeningsvedtægter, rapport fra ISOTEST, og din årsopgørelse (og samboendes/ægtefælles) for 2010 og 2011. Endvidere den korrespondance, der måtte have været med ejerforeningen.
ADVODAN Slagelse
Carl-Jørgen Thinggaard
Advokat
ADVODAN Slagelse | Ndr. Ringgade 70C | 4200 Slagelse
Flere spørgsmål