Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Østjysk Tagbyg ApS

Andelsbolig – salgspris

Jeg er i færd med at sælge min andelsbolig. Andelsforeningen har i sommers omprioriteret. Prioritetsgælden er realkreditlån. Som følge af omprioriteringen har bestyrelsen fået lavet en ny balance og dermed opgørelse over egenkapitalen. Egenkapitalen korrigeres med “prioritetsgæld reguleret til kontantværdi”, hvilket med den nuværende finanskrise betyder, at min andel pludselig er 40.000 kr. mindre værd, end da jeg købte den for 3 år siden.
Jeg har gransket andelsforeningens vedtægter og andelsboligforeningsloven for muligheder for at undgå dette tab, men er uklar på hvordan reglerne skal tolkes juridisk. Konkret går mit spørgsmål på følgende:
Vores andelsforenings vedtægter indeholder følgende regel i forbindelse med beregning af andelsværdien: “En andelshaver er uanset den af generalforsamlingen fastsatte pris berettiget til at beregne sig samme pris for andelen i foreningens formue, som han selv lovligt har betalt, jvf. andelsboligforeningslovens regler herom.” 1. Betyder bisætningen “jvf. andelsboligforeningslovens regler herom.”, at der uden undtagelse skal tages udgangspunkt i andelsboligforeningsloven og dermed de begrænsninger, det må medføre?
I andelsboligforeningsloven (§ 5, stk. 8) synes andelshaverens mulighed for at beregne sig samme pris, som han selv gav, kun at gælde, hvis foreningens lån er indekslån. Og det vil så betyde, at jeg må sælge til 40.000 under det jeg selv gav.
2. Eller kan formulering “En andelshaver er uanset den af generalforsamlingen fastsatte pris berettiget til at beregne sig samme pris for andelen i foreningens formue, som han selv lovligt har betalt” rent juridisk tolkes således, at den udvider mulighederne i forhold til de begrænsninger, som andelsboligforeningsloven (§ 5, stk. 8) indeholder, og dermed giver mig har ret til at beregne mig den pris, jeg selv gav?

Vores svar fra

Lovens regler er maksimalpriser. Der er intet i vejen for at handle til lavere priser, og det sker for tiden i stor stil.

Reglen i § 5, stk. 8, går ganske rigtigt kun på ejendomme, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri eller lov om almene boliger samt støttede andelsboliger m.v. og finansieret med indekslån.

Og ja, man kan tabe penge på en andelsbolig.

Per Nielsen
Partner | Advokat (H)

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.