30 millioner skal hjælpe lejere med at danne nye andelsboligforeninger
Et bredt flertal på Københavns Rådhus vil bruge 30 millioner kroner på, at kommunen midlertidigt køber andele og dermed hjælper lejere med at danne nye andelsboligforeninger.
Københavns budgetpartier vil afsætte 30 millioner kroner til kommunens midlertidige køb af andele i nye andelsboligforeninger. Ordningen kan hjælpe lejere med at overtage deres udlejningsejendom, men pengene er ikke direkte tilskud til de kommende andelshavere.
Når en udlejningsejendom sættes til salg, kan lejerne i visse tilfælde få mulighed for at overtage ejendommen og etablere en andelsboligforening gennem reglerne om tilbudspligt. Det kan imidlertid være vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen, hvis en del af lejerne ikke ønsker eller har mulighed for at købe deres bolig som andel.
Det problem vil Københavns Kommune være med til at løse. I budgetaftalen for 2027 har budgetpartierne aftalt at afsætte 30 millioner kroner, så kommunen midlertidigt kan købe og indtræde som andelshaver i 120-150 boliger i nye andelsboligforeninger.
Kommunen køber de andele, som lejerne ikke overtager
De 30 millioner kroner bliver ikke udbetalt som tilskud til lejerne eller andelsboligforeningerne. Pengene skal bruges til kommunens køb af andele i de boliger, hvor den eksisterende lejer ikke ønsker at blive medlem af den nye forening.
Muligheden følger af andelsboliglovens § 2, stk. 7, som giver en kommune mulighed for – med foreningens samtykke – at indtræde som andelshaver for boliger, hvor lejeren ikke ønsker at blive medlem.
Den eksisterende beboer kan fortsætte som lejer, selv om resten af ejendommen bliver omdannet til en andelsboligforening. Kommunen ejer i den periode andelen og betaler blandt andet boligafgift til foreningen. Når lejeren flytter eller dør, skal kommunen sælge andelen videre.
Kommunens deltagelse kan dermed gøre det lettere at få finansieringen af ejendomskøbet på plads. Det er dog ikke en garanti for, at en planlagt forening kan gennemføre købet.
Kravet om opbakning gælder fortsat
Kommunens midlertidige køb af andele erstatter ikke kravet om opbakning blandt ejendommens beboere. Mindst 60 procent af beboerne skal som udgangspunkt være medlemmer af den nye andelsboligforening, før foreningen kan købe ejendommen. Kommunens andele tæller ikke med, når dette krav skal opfyldes.
Lejerne har samtidig normalt ti uger til at acceptere ejerens tilbud og afgive et købstilbud. Derfor skal både finansiering, tilslutning og kommunens eventuelle deltagelse afklares inden for forholdsvis kort tid. Reglerne og processen er nærmere beskrevet i Københavns Kommunes behandling af tidligere ansøgninger om støtte.
Kommunen har allerede brugt modellen
Ordningen er ikke kun en politisk hensigtserklæring. Københavns Kommune har tidligere besluttet at støtte etableringen af nye andelsboligforeninger på Panumsvej i Valby og Ålekistevej i Vanløse.
På Panumsvej omfattede sagen en ejendom med 46 lejeboliger, hvor kommunen kunne købe op til 18 andele. På Ålekistevej var der 61 lejeboliger og mulighed for kommunalt køb af op til 24 andele. Der blev afsat økonomiske rammer på henholdsvis ni og seks millioner kroner til købene.
De konkrete sager illustrerer, hvordan kommunens deltagelse kan gøre en forskel, når ikke alle lejere ønsker eller har råd til at købe deres bolig som andel. Ordningen skaber ikke nye boliger i fysisk forstand, men kan gøre det muligt at omdanne eksisterende udlejningsejendomme til andelsboligforeninger.
Penge til administration og løbende udgifter
Ud over de 30 millioner kroner er der afsat 1,5 millioner kroner i 2027 og 1,7 millioner kroner årligt fra 2028 til 2030 til blandt andet sagsbehandling, administration og forskelsafgift.
Budgetaftalen er indgået af SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti. Budgettet skal vedtages endeligt den 1. oktober 2026.