Derfor vælger andelsboligforeninger nye materialer frem for genbrugte
Usikkerhed, lav risikovilllighed og et såkaldt "nabo-syndrom er blandt de vigtigste grunde til, at genbrugsmaterialer stadig er et sjældent syn i andelsboligforeningers renoveringer – det viser en ny rapport fra ChooseReuse-projektet.
Mange andelsboligforeninger vil gerne gøre mere for klimaet, når der skal renoveres. Men vejen fra grønne ambitioner til egentlig brug af genbrugsmaterialer er brolagt med forhindringer.
Det dokumenterer en ny fokusgrupperapport fra ChooseReuse-projektet, udarbejdet i samarbejde med Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) og Københavns Kommunes Byfornyelse. Rapporten bygger på et fokusgruppeinterview med bestyrelsesmedlemmer fra andelsboligforeninger af varierende størrelse og kortlægger, hvad der reelt sker, og også hvad der ikke sker, når genbrug kommer på dagsordenen i et renoveringsprojekt i en andelsboligforening.
Syv årsager til fravalg af genbrugsmaterialer
Fokusgruppen identificerede syv primære grunde til, at genbrugsmaterialer fravælges:
- Usikkerhed og manglende viden
Bestyrelserne mangler teknisk indsigt og ved ikke, hvilke spørgsmål de skal stille. Der er usikkerhed om materialernes kvalitet, holdbarhed og historik – og frygt for skjulte stoffer som asbest i ældre materialer. - Lav risikovillighed
Rådgivere er tilbageholdende med at anbefale genbrugsmaterialer, fordi ansvaret falder tilbage på dem, hvis noget svigter. Og bestyrelserne tør ikke tage ansvar for materialer uden garanti eller dokumentation. - Æstetiske hensyn og nabo-syndromet
Beboerne ønsker ensartethed – samme mørtelfarve, identiske vinduer, ens fuger. Og hvis én beboer får nyt, skal alle have nyt. Det skaber pres på totaludskiftning, selvom ikke alt trænger til det. - Pris, økonomi og tilskudsregler
Tilskudsordninger og energikrav stiller ofte krav om nye løsninger – fx nye trelagsvinduer for at opnå den rette energiklasse og få støtte. Genbrug opfattes desuden som dyrere, fordi materialer skal renses og tilpasses, og håndværkere foretrækker standardmål. - Praktiske barrierer og procesrisici
Genbrug kræver mere dialog, mere detaljerede udbudsmaterialer og mere kontrol undervejs. Håndværkere mangler ifølge fokusgruppen kompetencer til at arbejde med genbrugsløsninger, hvilket giver fejl – og det koster tid og penge. - Tilgængelighed og kvalitet
Bestyrelserne er usikre på, om der kan skaffes tilstrækkelige mængder i god nok kvalitet, og på hvor materialerne kan opbevares i mellemtiden. - Tryghed og økonomisk sikkerhed
Andelshaverne vil have tryghed og sikkerhed, når der renoveres. Genbrugsmaterialer forbindes ofte med det modsatte, fordi viden og rådgivning om dem mangler.
Hvad kan genbruges – og hvad er svært?
Fokusgruppen pegede på en række materialer, der opleves som egnede til genbrug: mursten (særligt hvis de kan renses), træ og gulve, facadefliser, tagrender, køkkenelementer i god stand samt døre og vinduer i visse tilfælde.
Sværere at genbruge er til gengæld ventilationsrør og tekniske installationer, sanitet (nye toiletter er ofte billigere end at reparere gamle), vinduer med krav om moderne energiglas, gipsplader og lamper med tekniske godkendelser.
Rådgiveren er nøglen – men bliver sjældent brugt rigtigt
Et centralt fund i rapporten er rådgiverens afgørende rolle. Hvis rådgiveren ikke aktivt foreslår genbrug, bliver det sjældent overvejet af foreningen overhovedet. Problemet er, at rådgivere ofte er risikoaverse og derfor som udgangspunkt anbefaler klassiske standardløsninger. Bestyrelserne, der som regel alle har fuldtidsjob ved siden af bestyrelsesarbejdet, følger typisk rådgiverens anbefalinger uden at kende til genbrugsalternativerne.
Rapporten beskriver også, hvordan startambitioner om bæredygtighed og genbrug ofte nedtones undervejs, når økonomi, tid eller udbudsprocesser presser løsningerne.
Og generalforsamlingen kan være en decideret stopklods: Genbrugsforslag skal “sælges” til andelshavere, der typisk har fokus på økonomi og udseende.
Anbefalinger: Hvad kan der gøres?
Fokusgruppen kom med en række konkrete anbefalinger til, hvad der kan rykke:
- Del erfaringer og gode cases – der mangler en erfaringsbank med vellykkede genbrugseksempler, og måske endda en “smiley-ordning” for rådgivere og entreprenører med dokumenteret genbrugskompetence.
- Kræv bedre rådgivning – foreningerne bør sikre sig rådgivere med erfaring i genbrugsløsninger, der kan levere reelle alternativberegninger på pris og CO₂ for genbrug versus nyt.
- Inddrag beboere og håndværkere tidligere – arbejdsgrupper og beboerkoordinatorer kan flytte viden frem og afværge konflikter.
- Tænk i materialebanker og logistik – materialer skal kunne lagres, registreres og bringes i omløb via lokale genbrugscentre og kommercielle aktører.
- Fortæl beboernes sprog – visuelle forklaringer på fx “vinduets livsforløb” kan hjælpe andelshavere til at forstå, hvorfor genbrug ofte er bedre – både klimamæssigt og økonomisk.
- Styrk den uvildige økonomiske rådgivning – der er behov for specialiseret og uvildig rådgivning om økonomi i renoveringsprojekter, der indeholder genbrugsløsninger.
Om rapporten
Rapporten er udarbejdet af Torben Bundgaard Vad for ChooseReuse-projektet i samarbejde med ABF og Københavns Kommunes Byfornyelse og udgivet i november 2025. Den fulde rapport kan hentes på ChooseReuse.dk. ChooseReuse-projektet har også publiceret en undersøgelse af otte konkrete renoveringsprojekter, hvor tid og tillid peges på som de vigtigste barrierer for genbrug.