Interessen for altaner stiger igen: Boligforeninger står i kø
Der er lige nu en markant stigning i antallet af boligforeninger i København, Storkøbenhavn og omegn, som rykker på drømmen om uderum. Hos Altan.dk mærkes tydeligt, at mange foreninger i 2026 har besluttet at gøre projekterne til virkelighed.
Altan.dk oplever en markant stigning i antallet af henvendelser fra bolig- og ejerforeninger, der
ønsker at gennemføre altanprojekter. Altan.dk har alene i starten af 2026 afgivet 23% flere
projekttilbud end gennemsnitligt pr. måned i 2026, og 8% flere projekttilbud end samme periode
sidste år. Virksomheden har ordrer i bøgerne svarende til 1 års omsætning.
Efterspørgslen er især stor i områder som Vesterbro, Østerbro og Frederiksberg, hvor mange
beboere ser altaner som løsningen på behovet for mere lys, bedre udendørsareal og en højere
ejendomsværdi.
Ifølge administrerende direktør hos Altan.dk, Rasmus Plougmann, er det tydeligt, at mange
foreninger har brugt de seneste måneder på at modne deres projekter, og at de nu er klar til at
trykke på knappen.
”Vi ser en stor opblomstring i interessen for altaner i Storkøbenhavn og omegn, hvor flere boligforeninger lige nu er i gang med at træffe beslutninger om at føre deres projekter ud i livet. Det ser vi som et udtryk for, at beboerne har fået øjnene op for, hvordan altaner kan forbedre både deres livskvalitet og bygningernes værdi,” siger Rasmus Plougmann.
For mange foreninger i København er et altanprojekt dog en kompleks proces, der kræver en
sikker håndtering af alt fra byggetilladelser til facadetilpasning.
”Altanprojekter i ældre bygninger kræver omhyggelig planlægning. Vi hjælper mange foreninger
med at navigere i de nødvendige tilladelser, så de ikke kun lever op til kravene, men også bevarer
bygningens oprindelige udtryk. Det er netop den type rådgivning, vi ser et øget behov for lige nu,”
forklarer Rasmus Plougmann.
Sådan kommer du sikkert og trygt i gang med dit altanprojekt
Når du drømmer om en altan til din lejlighed, er det en god idé at starte med at kontakte bestyrelsen for at høre, om der tidligere har været planer eller dialog om et altanprojekt i foreningen. Det kan også være en fordel at tale med dine naboer, da et fælles projekt ofte giver både bedre opbakning og økonomiske besparelser på blandt andet ansøgninger og etablering af byggeplads.
Næste skridt er et gratis og uforpligtende besøg fra en af vores altankonsulenter, som på forhånd har sat sig ind i kommunens regler, lokalplaner og eventuelle restriktioner i området, så du kan få kvalificeret rådgivning om altanens størrelse, placering og udformning. Vi deltager desuden gerne på både beboermøder og generalforsamlinger for at fortælle om mulighederne.
Når du vælger Altan.dk som leverandør, får du en totalleverandør, der håndterer hele processen fra første besigtigelse og tegningsmateriale til ingeniørberegninger, myndighedstilladelser, produktion, montage og de lovpligtige 1-års og 5-års-gennemgange. Det betyder, at du slipper for besværet og i stedet trygt kan se frem til at nyde livet med en ny altan.


Har du brug for hjælp til at komme videre?
Vores altankonsulenter står klar til at svare på spørgsmål, hjælpe og rådgive. Kontakt dem her:
Mød et par af vores altankonsulenter her:

Altankonsulent
Leslie Cowan
60 11 56 59
lgc@altan.dk

Altankonsulent
David Egebjerg
60 11 56 57
den@altan.dk
