Andelsboligforeninger kan få deres egen ladestander – gratis – også jer uden egne parkeringspladser
I en andelsboligforening deles man om mange ting; trapperne, vasketider og grin og skrål igennem de tynde vægge. Og så kan man faktisk også deles om en ladestander til elbiler. Uden at det skal koste jeres forening en krone. Det handler om fællesskab.

Men hvorfor skulle I det, når det nu kun er 10% af foreningens beboere, der pt. ejer en elbil? Det er der flere grunde til. Læs med her om, hvordan en ladeløsning til elbiler kan samle de mange forskellige behov og interesser, der ofte er i en andelsboligforening.
Hvorfor skal jeres andelsforening have jeres egne ladestandere til elbiler? Her får du 5 gode grunde
Her sætter vi fokus på de 5 vigtigste årsager til, at ladestandere til elbiler gavner jeres andelsboligforening – uanset om du har elbil eller ej, så vil der være et incitament til dig.
Fællesskabet er det centrale og gennemgående tema i værdiskabelsen for jeres forening.
En ladeløsning der ikke tager fra – men på sigt bidrager til foreningskontoen
I en boligforening er det vigtigt, at foreningens investeringer kommer fællesskabet til gode.
I Elby har vi derfor fokuseret på, hvordan vi kan skabe en løsning, der netop kommer alle til gode – også jer uden bil!
Det har vi først og fremmest gjort ved at gøre løsningen gratis. Herved skal beboere uden bil ikke bruge penge på noget, de ikke selv har glæde af. Vi stopper dog ikke der. Vi vil gerne belønne, at I støtter op om en aktivitet, der er til glæde for både de elbilsejende naboer og miljøet. Derfor deler vi overskuddet fra opladningene med jeres foreningskasse, når vores etableringsomkostning er tjent hjem.
En sidste, ofte overset fordel ved elladestandere er, at det kan være med til at fremtidssikre værdien af jeres fælles ejendom – på samme måde som når I får skiftet vinduer eller lavet facaderenovering.
Så meget kan I forvente at tjene til jeres andelsforening pr ladepunkt
Antal opladninger pr uge | 5 |
Forbrug pr uge (kWh) | 150 |
Gennemsnitlig ladepris | kr 2,60 |
Strømpris (uden elafgift) | kr 1,20 |
Overskud | kr 1,40 |
Overskudsdeling | 40% |
Jeres overskud om året pr lader | kr 4.368 |
2 ladere (Standardinstallation) | kr. 8.736 |
“Vi havde i længere tid overvejet at skifte vores to benzinbiler ud med elbiler, men manglen på ladestandere i nærmiljøet gjorde, at vi ikke turde. Da vi blev bekendt med Elbys tilbud, tog vi det op på en generalforsamling, hvor repræsentanter fra Elby deltog. Der var skepsis rundt omkring, da forsamlingen blev præsenteret for Elbys forretningsmodel. Men det, at alle kunne spørge ind, og fandt ud af, at det faktisk var helt gratis og at man får en pæn og diskret løsning, der på sigt bidrager til foreningskassen gjorde, at der kom bred opbakning. Nu var det ikke kun os der ville have en ladeløsning til vores fremtidige elbiler, der var interesserede.
Dem uden bil skulle ikke bruge penge på noget, de ikke havde brug for. Og for ikke at stjæle parkeringspladser fra dem, der er glade for deres benzinbiler, besluttede vi at pladserne ikke skulle dedikeres til elbiler.”
udtaler Christina Samsø, som er Næstformand, A/B Havnen3 Polensgade 34, 2300 Amager
“Vi er i en grøn omstillingsperiode, og derfor er det, i en andelsforening, super vigtigt at vi prøver at forstå hinanden og finde gode kompromiser. Det fik vi med Elby – og vi har allerede fire naboer, der har bestilt en elbil”.
– Christina Samsø, Næstformand, A/B Havnen3 Polensgade 34, 2300 Amager

Læs mere om Elby til andelsboligforeninger her
Ingen omkostninger til jeres forening – eller administrativt bøvl
Mange foreninger afhænger af beboere, der lægger frivillig tid i bestyrelsesarbejdet. Denne tid kan ofte være mere dyrbar end en økonomisk omkostning.
Derfor står vi i Elby for alt arbejde omkring udarbejdelse af oplæg, etablering og den daglige drift og support.
Vores mission er at være et positivt bidrag til en travl hverdag, der gør det lettere for elbilsejere at lade, uden alt besværet.
Vi har blot behov for adgang til at besigtige jeres hovedmåler, samt svar på et par spørgsmål om jeres ejendom. På baggrund af det, udarbejder vi et skræddersyet oplæg, der tager højde for jeres ønsker og jeres bygnings arkitektur. Alt sammen uforpligtende og helt gratis.
Vores ladeløsning tilpasses jeres ejendom – ikke omvendt
Jeres bygning er jeres hjem – jeres fælles eje. Derfor har vi designet vores løsning, så den tilpasser sig jeres bygning og ikke omvendt.
Laderen kan bygges ind i facaden, så den forsvinder i bybilledet og ikke optager plads.
Det eliminerer behovet for fritstående ladestandere og minimerer synlige tekniske installationer. Og vores ladepunkter er lige så funktionelle som kantstensladerne, men skånsom over for ejendommens arkitektur og det samlede bybillede nær jeres ejendom.

Kan betjene offentlige parkeringspladser
Undersøgelser viser, at let tilgængelighed af lademuligheder er den største driver for valg af elbil ved bilskifte. Jo lettere og tryggere du kan lade, jo mere tilbøjelig er du til at vælge en elbil, når du skifter bil næste gang.
Dette var hele grunden til at vi har udviklet netop den ladeløsning, vi har. Vores ladeløsning kan, som beskrevet ovenfor, nemlig integreres direkte i bygningens facade.
Derved installeres laderen på privat grund og kræver ikke nogle eksterne tilladelser, mens den stadig kan betjene de offentlige parkeringspladser, der er op ad jeres bygning. Derved skal man ikke gå via udbud, og kan udrulle elbilsladere i et helt andet tempo.
Vi tror på, vi er i en fase, hvor omstillingen skal ske så let og fleksibelt for alle, og stiller derfor ikke krav om, at I skal dedikere pladsen til elbiler, eller om alle fortsat må parkere der.
Grøn omstilling
Et centralt emne i den grønne omstilling er omstillingen af persontransporten og dermed også bilparken fra fossilbiler til elbiler. Men forud går nem og bekvem tilgængelighed af lademuligheder og mange private i byerne er tilbageholdende med at investere i elbil pga. manglende lademuligheder ved deres bolig.
Med en ladeløsning til elbiler er jeres forening med til aktivt at skubbe til den grønne omstilling. Det er ikke kun individuelle behov der tilgodeses, men fællesskabet, som er det bærende element i andelstanken. Og et bærende element i Elbys vision. Den renere luft, det vil skabe, vil nemlig komme os alle sammen til gode, både nuværende- og fremtidige generationer.
Med Elby får I strøm til bilen og værdi til fællesskabet.
Typiske beslutningsproces i en andelsboligforening
Det første skridt på vejen er blot, at I kontakter os, og hvis det giver mening, så kommer vi hurtigst muligt ud og besigtiger de fysiske forhold ved jeres ejendom.
Dernæst, så ser vi typisk to belustningsprocesser i andelsboligforeningerne
- Bestyrelserne tager selv beslutningen, da det ikke kræver nogen investering fra foreningen.
- Bestyrelsen indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, hvor emnet bliver præsenteret fulgt op af en traditionel afstemning.
Midt på siden her kan du finde en skabelon, som du kan indsende til jeres bestyrelse og foreslå Elbys ladeløsning.
I begge tilfælde tilbyder Elby at komme ud og præsentere casen for jer og besvare eventuelle spørgsmål fra jeres andelshavere.

Midlertidig geografisk begræsning
Da vores løsning er fokuseret på tætte bykerner, har vi i første omgang fokus på København. Hvis jeres andelsboligforening er interesseret i vores løsning, så skal I endelig ikke tøve med at kontakte os; så noterer vi jer på en interesseliste og rækker ud til jer som de første, når vi er klar til at udgive vores operation geografisk.