Derfor er byggemøder med håndværkeren alfa og omega
A Jørgensen Tømrermester ApS har gjort renoveringsprojekter i boligforeninger til deres speciale. Her deler indehaveren sine bedste råd til en succesfuld renoveringsproces i andelsboligforening. Her er erfaring, referenceprojekter og ugentlige byggemøder en vigtig del af opskriften.

På Østerbro er der gang i byggeriet. Her får den gamle københavnerejendom nemlig den helt store overhaling, da der skal etableres taglejligheder, laves klimaskærm, isoleres og samtidig skal de gamle døre og vinduer udskiftes. Bag entreprisen er det erfarne håndværkerfirma A Jørgensen Tømrermester ApS, der har gjort renoveringsprojekter i boligforeninger til deres speciale. Vi fanger indehaveren Anders Jørgensen til en snak om, hvad han anbefaler, at I i jeres andelsboligforening husker på, når renoverings- eller byggeprojektet kalder. Og med mere end 17 år i branchen er det bestemt en erfaren og kompetent rådgivning, I får.
Tjek altid firmaets referencer
Det første råd indehaveren Anders Jørgensen vil give omhandler den research, som bestyrelsen bør lave på firmaet inden de takker ja til en aftale.
“For det første er det vigtigt, at foreningen finder et firma, der kan løfte hele entreprisen med de rette underentreprenører. Har I én hovedentreprenør til hele projektet er det nemlig nemmere for entreprenøren at styre processen og sikre en god kommunikation over hele linjen,” forklarer Anders Jørgensen.
En anden vigtig research I som forening skal gøre jer omhandler også firmaets tidligere erfaring med foreningsopgaver.
Der er stor forskel på håndværkerarbejde i en forening kontra hos en privat boligejer. Det gælder både i forhold til størrelsen på projektet, kompleksiteten, processen samt økonomien og forsikringsforholdene. Derfor er min anbefaling klar: Vælg et firma, der har god erfaring med projekter hos boligforeninger og har nogle referenceprojekter, de kan henvise jer til.
Anders Jørgensen




Byggemøder er uundværlige
Når I i foreningen har fundet den rette håndværker til arbejdet, og renoveringsarbejdet er påbegyndt, er det vigtigt, at I prioriterer tiden til løbende byggemøder, forklarer indehaveren Anders Jørgensen. Faktisk er det en afgørende faktor for, at resultatet bliver som foreningen ønsker det.
“Løbende byggemøder og afstemning er en vigtig del af renoveringsprocessen. Jeg holder altid byggemøder én gange ugenligt, når jeg er på opgaven, hvor jeg med relevante underentreprenører og bestyrelsesmedlemmer afstemmer processen,” fortæller indehaveren.
Og her er ærlighed et vigtigt parameter.
På byggemøderne skal man turde tale om udfordringerne i byggeriet. Snakken skal være konstruktiv og feedbacken ærlig. På den måde kan man som hovedentreprenør finde ud af, hvad bestyrelsen synes fungerer godt, og hvad der kunne være bedre. Man kan rette processen til og på den lange bane dermed sikre, at resultatet bliver som ønsket.
Anders Jørgensen
A Jørgensen Tømrermester ApS udfører arbejde for boligforeninger på hele Sjælland. Alt fra etablering af taglejligheder og tagentrepriser til mindre udskift af vinduer, døre eller renoveringer i trappeopgangen er firmaets speciale. Og med et fast netværk af håndværkere inden for både murer-, tømrer-, elektriker- og malerbranchen er ingen sag for lille eller for stor.
A Jørgensen Tømrermester ApS er altid klar med rådgivning og kommer gerne forbi til et uforpligtende møde i jeres forening. I kan sende en mail på anders-hj@outlook.com, ringe på tlf.: 30116317 eller læse mere om firmaet på deres hjemmeside.