ANBEFALING: Gå jeres altaner efter i sømmene
Er det tid til et altaneftersyn?

Hvornår har du sidst fået efterset din altan? Sikkert aldrig.
Hvis din altan har en vis alder, kan det være, at den trænger til et altaneftersyn. Det er nemlig ikke alle skader på din altan, der er synlige, så hvis din altan er ved at være af en ældre model og måske er en betonaltan med udliggerjern, kan det være en god idé at få efterset altanen. Vi har samlet en liste over de ting, som du kan og bør holde øje med herunder.
Derfor skal du få lavet et eftersyn på din altan
Ifølge Teknologisk Institut har op mod 100.000 gamle altaner overskredet sin forventede levetid. Cirka halvdelen af dem beskriver de selv som værende i ”risikozonen”, nemlig de gamle betonaltaner med udliggerjern fra 1950-1960. Problemet med rigtig mange af disse altaner er, at de eventuelle skader ikke er synlige medmindre man kigger med fagøjne. Det kan derfor være en rigtig god idé at få en ekspert ud og se sin altan efter, hvis den er mere end 50 år gammel. Der er dog nogle tegn, som du selv kan holde øje med og være opmærksom på.

11 tegn, du skal holde øje med:
- Revner i belægning eller pudslag på oversiden af altanpladen
- Hultlydende belægning/pudslag på oversiden (høres som en hul/skruk lyd ved bankning med f.eks. hammer)
- Revner i altanpladen
- Begyndende afskalninger
- Rødbrune udfældninger på betonoverfladen
- Hvide og/eller rødbrune udfældninger på altanens underside
- Afskallende eller udbulende maling på altanens underside
- Revner i murværket omkring altanpladen
- Forvitrede fuger i murværket omkring altanpladen
- Utætte elastiske fuger, f.eks. under altandør eller langs evt. hulkehl
- Revner og rust omkring evt. rækværks fastgørelser
Sådan foregår et altaneftersyn
Screening og tilbud
Når din altan skal have et eftersyn, vil vi, inden du får et tilbud, altid screene din altan og på baggrund af billeder, vurdere altantypen. Ofte kan vi allerede, på baggrund af denne screening, fastlægge, hvilken type altaneftersyn du kan forvente.
Efterfølgende vil du modtage et tilbud i samarbejde med en uvildig ekspert inden for stål, beton og/eller konstruktioner — alt efter din altans type, model og årgang.
Eftersyn
På baggrund af screeningen af din altan, kan det være nødvendigt at udføre et eftersyn – enten et visuelt eftersyn eller et destruktivt eftersyn, som også udføres af uafhængige eksperter inden for de givne områder.
Ved et visuelt eftersyn får du kortlagt din altans konstruktionstype samt en god og præcis vurdering af altanernes aktuelle tilstand, og ved et destruktivt eftersyn får du en mere præcis vurdering af altanens tilstand og sikkerhed.
Rapport
På baggrund af screening og eftersyn vil du få tilsendt en rapport som indeholder alt, hvad du skal vide om din altans aktuelle tilstand, forventede restlevetid og en vurdering af risikoen for udvikling af fremtidige skader. Rapporten kan bruges til at lave en plan for fremtidigt vedligehold.
Plan for vedligehold
Vedligeholdelsesplanen kan omfatte småreparationer af skader som revner, rust o.l., men den kan også indeholde en anbefaling om, at altanerne bør gennemgå en større renovation inden for en bestemt periode.
Evt. renovering eller udskiftning
Hvis rapporten viser, at der er behov for en større renovering eller eventuelt en udskiftning af altanerne, står vi klar til at hjælpe dig — det gælder både en mindre eller større renovering af din altan eller en udskiftning til en sikrere altanmodel.

Ny, større og mere sikker altan
Hvis altaneftersynet viser, at altanerne bør udskiftes, anbefaler Altan.dk at overveje muligheden for at udvide dem.
Gamle betonaltaner er typisk små og har en begrænset størrelse. I mange tilfælde kan en gammel og usikker altan erstattes med en større, mere sikker og mere funktionel løsning. Altan.dk kan samtidig sørge for at bevare det oprindelige design, så de nye altaner harmonerer med ejendommens eksisterende arkitektur.
Nedenfor kan du se et eksempel på en gammel, usikker altan, der er blevet erstattet med en ny, større og mere brugbar model.


Har du brug for hjælp til at komme videre?
Vores altankonsulenter står klar til at svare på spørgsmål, hjælpe og rådgive. Kontakt dem her:
Mød en af vores altankonsulenter her:
