Generic filters

Climbing Crafts ApS

Når tagrenden på 4. sal drypper, fugerne i murværket smuldrer, eller tagstenen løsner sig i stormvejret, melder behovet sig for hurtig handling. Men hvad gør man, når stilladsleje alene æder budgettet op, og adgangsforholdene er besværlige? Hos Climbing Crafts ApS har vi svaret – håndværk i højden uden stillads.

Vi er specialister i erhvervsklatring, også kaldet rope access, hvor vores håndværkere, via klatreteknikker og professionelt sikringsudstyr, udfører reparationer og vedligehold direkte på bygningens facade, tag eller skorsten. Vi gør det uden at spærre for beboere eller trafik, uden tunge lifte og uden uforudsete udgifter til etablering af stillads. Det er hurtigt, effektivt – og frem for alt sikkert.

Erhvervsklatring med solid erfaring og faglighed

Climbing Crafts ApS er grundlagt og drevet af Levi Holm, en erfaren håndværker med over 20 års erfaring som både tømrer og stilladsarbejder. Sammen med et team af certificerede erhvervsklatrere og faguddannede håndværkere leverer vi kvalitetsarbejde i højden med høj faglig standard.

Climbing Crafts ApS kan hjælpe jeres andelsboligforening med:

  • Reparation og vedligehold af tage, tagrender og tagkonstruktioner
  • Fugearbejde, både vedligehold og udskiftning
  • Facadearbejde
  • Skorstensreparationer og oppudsning
  • Udskiftning af vinduer og facadeelementer
  • Special- og serviceopgaver

Hvorfor vælge erhvervsklatring til jeres andelsboligforening?

Erhvervsklatring er ikke bare en smart løsning. Det er oftest den bedste løsning, som nemt, effektivt og langt billigere end ved traditionelle stilladser får foreningens ejendom i stand. I modsætning til traditionelle metoder med stilladser, lifte og kraner, kræver erhvervsklatring ikke omfattende opsætning, hvilket sparer både tid og penge. Klatreteknikken giver håndværkerne mulighed for at tilgå præcis det sted, hvor opgaven skal løses – hurtigt, sikkert og med minimal gene for beboerne. Det betyder, at opgaver som fugning, tagreparation eller vinduesudskiftning kan klares effektivt uden at forstyrre andelshavernes hverdag med larm, afspærringer eller lange byggeperioder.

For bestyrelsen er erhvervsklatring en fordel, fordi det gør planlægningen og budgettet mere overskueligt. Der er kun ét firma, dialogen skal foregå med – og det gør processen langt mere gnidningsfri.

Fordele ved erhvervsklatring

  • Ingen behov for stillads eller lift
    → Sparer foreningen for store udgifter til opsætning og leje af udstyr.
  • Diskret og støjsvag metode
    → Mindre forstyrrelse af beboernes dagligdag og ingen lange perioder med larmende byggeplads i gården.
  • Hurtig igangsætning og afslutning
    → Arbejdet kan som regel begynde med kort varsel og afsluttes langt hurtigere end ved stilladsarbejde.
  • Sikker og certificeret metode
    → Erhvervsklatring udføres af uddannede og certificerede klatrere, som arbejder efter strenge sikkerhedsstandarder.
  • Fleksibel adgang til svært tilgængelige områder
    → Ideelt til reparationer på tag, skorstene, altaner og facader – også på trange steder og i højden.
  • Mulighed for hurtig fejlretning og ekstraopgaver undervejs
    → Ser vi noget, der kan ordnes med det samme, tager vi det med – uden behov for ny opsætning.
  • Langtidsholdbare løsninger i høj håndværksmæssig kvalitet
    → Erhvervsklatring er ikke en nødløsning – det er en effektiv metode til at udføre det samme solide håndværk som fra stillads.

Dygtige fagfolk med certificering og uddannelse

Climbing Crafts ApS’ ansatte er certificerede af IRATA og SPRAT, som er de mest anerkendte internationale certificeringer inden for erhvervsklatring.

At blive udlært inden for erhvervsklatring er ikke lige til. Det er et farligt erhverv, og derfor kræver det en grundig uddannelse og mange timers erfaring, før man kan kalde sig erhvervsklatrer.

Tre trin til toppen af erhvervsklatring

Uddannelsen starter med et Level 1-kursus, hvor man lærer det grundlæggende om klatreudstyr, sikkerhed og arbejdsmetoder i reb. Som Level 1’er må man deltage i opgaver, men med begrænset ansvar.

“Man må ikke rigge reb selv til at starte med. Der bliver holdt øje med dig, når du binder knuder. Det er helt basic – bare for at lære at hænge og arbejde i reb,” siger Levi Holm , indehaver af Climbing Crafts ApS.

Efter minimum ét års erfaring og 1000 dokumenterede arbejdstimer i reb kan man tage Level 2-certificeringen. Den udvider ens kompetencer og giver mulighed for mere selvstændigt arbejde. Dette indebærer blandt andet redningsøvelser og opsætning af udstyr. Ens arbejde skal dog stadig godkendes af en tekniker med Level 3-certificering.

Level 3 er det højeste certificeringsniveau og kræver flere års erfaring i faget. En Level 3’er har ansvar for at planlægge opgaver, vurdere sikkerheden, udføre avancerede redninger og lede holdet på arbejdsstedet.

“Treeren er chefen, når man er ude. Det er os, der planlægger, vurderer sikkerheden og styrer måden, vi går til opgaverne på,” siger Levi Holm.

Hos Climbing Crafts ApS er alle klatrere ikke blot certificerede – vi er også uddannede håndværkere med svendebrev inden for murer-, tømrer, eller smedefaget.

En investering i fremtiden

Med Climbing Crafts ApS som samarbejdspartner kan I planlægge løbende vedligehold i andelsboligforeningen. Vi fungerer som både udførende håndværkere og rådgivere og kan hjælpe jer med dokumentation til vedligeholdelsesplaner og løbende serviceaftaler, der passer til netop jeres ejendom og økonomi.

Med erhvervsklatring er der højt at flyve – men ej dybt at falde. For hos Climbing Crafts ApS falder man ikke. Hverken i kvalitet, service eller faglighed.

Kontakt Climbing Crafts ApS

Hvis jeres andelsboligforening står over for vedligeholdelse i højden, kan det betale sig at tænke anderledes.

Med erhvervsklatring får I en fleksibel, omkostningseffektiv og skånsom løsning – og en samarbejdspartner, der forstår, hvor vigtigt det er, at arbejdet bliver udført ordentligt, sikkert og med respekt for ejendommens arkitektur.

Climbing Crafts ApS står klar med rådgivning og erfaring – og kommer gerne ud og besigtiger opgaven, så I får det bedste grundlag for jeres beslutning.