Teknologisk Institut:
Har I problemer med svamp eller indeklima?
Svampelaboratoriet på Teknologisk Institut har mere end 50 års erfaring i at arbejde med svampeskader i bygninger. Både når det gælder problemer med indeklimaet forårsaget af skimmelsvampe og nedbrydning af træværk på grund af svampe har vi ekspertisen til at håndtere prøver – hurtigt og effektivt
Svampeskader i bygninger
Svampelaboratoriet på Teknologisk Institut har mere end 50 års erfaring i at arbejde med svampeskader i bygninger. Både når det gælder problemer med indeklimaet forårsaget af skimmelsvampe og nedbrydning af træværk på grund af svampe har vi ekspertisen til at håndtere prøver hurtigt og effektivt.
Svamp eller råd?
Når man konstaterer et angreb af svampe eller insekter i et vindue, tagspær eller andet træværk i huset er det ofte af interesse hvorvidt det er en skade der er dækket af ens forsikring mod svampeskader. Dvs. er det en svampeskade eller er det bare råd. Det kan også være vigtigt at identificere den svamp der har medført nedbrydningen – er det f.eks. angreb af Ægte Hussvamp kræver det en væsentlig mere omfattende reparation.
Udover prøver for trænedbrydende svampe analyserer svampelaboratoriet prøver insektangreb, blåsplint, alger mv. En prøve, der skal analyseres mikroskopisk, lover vi svar på senest dagen efter at vi har modtaget prøven.
Læs mere på Teknologisk Institut: www.teknologisk.dk/svamp
Syg af skimmelsvampe?
Er der en underlig muggen lugt i huset? Er der misfarvninger på tapet eller loft? Oplever du symptomer som hovedpine, sviende øjne, tør hals og træthed?
Så kan det skyldes at bygningen er angrebet af skimmelsvampe. Er der synlig vækst af skimmelsvampe er der ingen tvivl. Så må årsagen til opfugtningen fjernes og skimmelsvampene renses af. Selv små arealer med skimmelvækst kan i nogle tilfælde give gener.
Hvis ikke der er synlig vækst er det svært, for hvor skal man så lede? Det kan kræve nogen stædighed og detektivarbejde at finde skimmelangrebene, for skimmelsvampene kan sagtens sidde skjult i loftet, under gulvbrædderne, bagved isoleringen eller bag tapetet.
Det letteste og i mange tilfælde hurtigste er at tilkalde en ekspert, der skal undersøge boligen for skimmelsvampe.
Læs mere på Teknologisk Institut: www.teknologisk.dk