Nedlæg jeres el-målere og spar penge
Hvis DONG fortsat får lov at opkræve kr. 810 i årlig målerleje, kan det hurtigt betale sig at udskifte el-måleren med en såkaldt bi-måler hos den enkelte andelshaver. Herefter har foreningen én fællesmåler, som opsættes, der hvor hovedkablet kommer ind i bygningen.
Denne måler bruges til at måle foreningens samlede forbrug, som bliver fordelt efter aflæsning af samtlige bi-målere. Dette kan enten ske ved almindelig aflæsning af foreningen selv eller den lidt dyrere model med radiostyret aflæsning, hvor eksempelvis Ista/Clorius ikke behøver at kommer ind i hver enkelt lejlighed.
Uden bøvl og hurtig tilbagebetaling
En bi-måler kan sættes op for omkring kr. 2000 pr. lejlighed og installatøren sørger for at afmelde den gamle måler over for DONG.
Per Rosendal fra Rosendal El fortæller Andelsportal.dk, at de kan udskifte en hel opgang om dagen, så det er hurtigt overstået. Samtidig kunne foreningen jo overveje at få installeret Hpfi anlæg hos alle andelshavere, som bliver lovpligtig 1. juli 2008. Så behøver elektrikeren jo kun at komme på ét besøg.
Hvis foreningen ikke selv vil have bøvl med aflæsning og afregningen kan man få eksempelvis Ista/Clorius til at gøre jobbet.
Preben Jensen fra Ista fortælle at en forening med eksempelvis to opgange kan få et målerregnskab for kr. 3600-3700 om året – hvis foreningen i forvejen har varmeregnskabet hos Ista er der naturligvis billigere.
Hvis forholdene ellers er til det og DONG fastholder, at opkræve kr. 810 årligt, vil foreningen have tilbagebetalt investeringen af bi-målere efter fire år.