Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Danskerne elsker dieselbiler – eksempel med youtube og intern flv video og billede i bunden

Salget af dieselbiler er eksploderet. Pendlere kan spare over 10.000 kroner årligt ved at vælge diesel. Men kører du ikke ordentligt, bliver det en dyr fornøjelse, advarer FDM

Dieselbiler er lidt dyrere end deres benzindrevne slægtninge. Men vores kærlighed til den brummende dieselmotor, der efter sigende kører langt på literen, blomstrer som aldrig før. Ifølge De Danske Bilimportører tanker omtrent hver femte af de cirka to millioner personbiler i Danmark nu ved dieselstanderen. Det er dobbelt så mange som for fem år siden, hvor kun hver 10. kølerhjelm skjulte en dieselmotor. Og kigger man alene på de første tre måneder af 2010, er næsten halvdelen af de nyregistrerede biler en dieselmodel. Og der er tilsyneladende sund økonomi bag dieselfolkets heftige formering.

Kører man over 20.000 kilometer om året, betaler det sig under alle omstændigheder bedst at køre dieselbil. Det viser en analyse, som Bilpriser.dk har lavet for 24timer. Bilportalen har regnet på, hvor meget det koster at køre en lille Ford Fiesta, en familievenlig Toyota og en dyr BMW, der alle fås i både diesel- og benzinudgave.

Kører man 60.000 kilometer  om året i en Ford Fiesta, kan man over fire år spare 47.000 kroner på en brummede dieselmotor – og det endda medregnet en årlig miljøafgift på 1.000 kroner, fordi den lille Ford er født uden partikelfilter. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og bag de indbydende tal gemmer sig ifølge FDM også det faktum, at alt for mange nyslåede dieselbilister går galt i byen. Skuffede bilejere»Dieselbilerne præsterer bedre på papiret end i virkeligheden. Vi oplever rigtig mange skuffede bilejere, der enten oplever en væsentlig ringere brændstoføkonomi end forventet, eller alt for hurtigt løber ind i omkostningstunge reparationer,« fortæller afdelingsleder for FDM’s tekniske rådgivning Jørgen Jørgensen. Desværre må de nyslåede dieselbilister ofte vende skuffelsen indad.

Dieselbilernes store svaghed er nemlig, at de ikke egner sig til kortere ture. Tager man ofte bilen til bageren frem for at lade motoren strække ud over lange distancer, belaster man motoren og tilstopper partikelfilteret. »Mange lader sig forblænde af de brændstoføkonomiske besparelser. Men dieselbiler er en følsom mekanik, som kræver særlige køreegenskaber og behov,« forklarer Jørgen Jørgensen.

Tænk, før du skifter

Mange dieselbilister formår ikke at udnytte potentialet, fordi de kører for aggressivt – og så slubrer motoren stik modsat hensigten løs af de dyre dråber.