Overvejer I en ny ejendomsadministrator?
De fleste andelsboligforeninger får en ejendomsadministrator tilknyttet for at sikre sig hjælp til foreningens opgaver. En ejendomsadministrator kan hjælpe andelsboligforeningen med en lang række administrative opgaver og er samtidig med til at sikre, at alt går rigtigt til.
Mange administrationsselskaber har både jurister og revisorer tilknyttet, så de kan stå for og hjælpe med den sagkyndige bistand, som andelsboligforeninger har brug for.
Det kan en administrator hjælpe jeres andelsboligforening med:
- Administration af andelsboligforeningens beboere – både andelshavere og lejere
- Opkrævning af boligafgift og andre former for betalinger
- Økonomi, regnskab, årsrapport og budget
- Bogføring
- Administration af eventuelle erhvervslejere i andelsboligforeningen og deres lejerafgift
- Arkivering og opbevaring af foreningens dokumenter
- Juridisk rådgivning
- Assistance ved generalforsamling – eksempelvis som dirigent
- Hjælp i forbindelse med salg og overdragelse af andelsboliger
- Møder med foreningens bestyrelse, hvor ordinær generalforsamling forberedes, ligesom at udkast til budget og regnskab gennemgås.
- Ajourføring med den gældende lovgivning
Mange administrationsselskaber tilbyder også hjælp til ejendomsdrift, byggesagsadministration, vedligeholdelsesplaner, håndtering af ventelister, kontakt til både penge- og kreditforening og bistand i forbindelse med udarbejdning af valuarvurdering.
Få kontakt til kompetente ejendomsadministratorer ved at indsende jeres opgave til Andelsportal.dk. Inden for 3 dage bliver I kontaktet af administrationsselskaber, som kan give tilbud på ejendomsadministration i jeres andelsboligforening. Det står jer frit for om I vil vælge et af de tre tilbud.
Hvad skal man undersøge, når man vælger en ejendomsadministrator?
Når I skal vælge en administrator, skal I sikre jer, at foreningens behov bliver dækket, og at administrator kan løse de opgaver, I har nu og i fremtiden. Ved valg af administrator vil det være en god idé at undersøge, hvor han eller hun er forsikret, og om vedkommende kan skabe økonomisk tryghed og driftsmæssig klarhed, så både bestyrelsen og hver enkelt andelshaver har det fulde overblik.
Husk også, at I ikke skal være bange for at stille krav til andelsboligforeningens administrator. Administrator er ansat til at varetage jeres forenings interesser. Er man ikke tilfreds med sin administrator på grund af service, ydelser eller pris, kan det anbefales, at markedet undersøges for andre muligheder.
Ligeledes er det en god idé at indhente flere tilbud på ejendomsadministration, så I sikrer jer, at I vælger den rigtige ejendomsadministrator til foreningen.
Skræddersy administrationsaftalen, så den passer til jer
Det varierer meget, hvilket behov for ejendomsadministration de forskellige andelsboligforeninger har. Nogle andelsboligforeninger har kun brug for at basale opgaver bliver løst af deres administrationsselskab, mens andre ønsker at administrationsselskabet skal varetage så mange opgaver som muligt. De fleste administrationsselskaber kan skræddersy en administrationsaftale, så den passer til de behov, som jeres andelsboligforening har.
Få kontakt til tre gode administrationsselskaber og få en pris på ejendomsadministration i jeres andelsboligforening. Send jeres henvendelse ind nu og modtag gratis og uforpligtende tilbud på ejendomsadministration.