Vurderingsrapport
Min datter har købt en lejlighed i ovenstående andelsboligforening Der er for forbedringer udarbejdet en vurderingsrapport som der står i deres vedtægter men denne indeholder ikke en specificeret og begrundet prisberegning men kun et slutbeløb på 180,000 kr. Det eneste der er ud specificeret er det der mangler at blive lavet. Et beløb på 15,000 kr. Har man som køber mulighed for at gøre indsigelse på denne? I første omgang blev der givet en mundtlig pris for forbedringer på 100,000 – 150,000 kr. Min datter synes det var mærkeligt at prisen blev noget højere men fik af vide at det var fordi det var momsregistrerede forbedringer. Og så er der bliver udstedt en faktura fra sælgers eget firma på alle forbedringerne. Jeg synes det hele er lidt mærkeligt især når sælger har sagt at han er gode venner med vurderingsmanden.
Det lyder lidt underligt! Hvis foreningen benytter standardvedtægten (hvilket du bør kontrollere), vil det skulle fremgå af vurderingen, hvilke forbedringer, der er tale om, herunder hvorledes forbedringerne eventuelt måtte være afskrevet.
Som køber har man mulighed for at gøres indsigelse. I den forbindelse fremgår det af standardvedtægten, at foreningen kan tilbageholde et beløb til sikkerhed, indtil der er indgået forlig eller afsagt en dom mellem køber og sælger.
Jeg vil derfor foreslå, at du skriftligt gør indsigelse og herefter bliver enig med sælger om, at få en uvildig skønsmand fra ABF til at foretage og udarbejde en fornyet vurderingsrapport og at I bliver enige om, at rette jer efter indholdet af denne.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby www.datea.dk
Flere spørgsmål