Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Vurderingsrapport – pris og vurdering

Ved ikke om man kan stille spørgsmål om andelsbolig, men nu prøver jeg lige. Jeg vil gerne sælge min andelslejlighed og har i denne forbindelse fået lavet en vurderingsrapport. Jeg har en del store forbedringer bl.a. har jeg fået lavet badeværelse igennem et byggefirma, hvilket har kostet mig kr. 115.000. Jeg har faktura på dette, som jeg har afleveret til vurderingsmanden. Problemet er nu, at vurderingsmanden ikke mener, at de forbedringer som byggefirmaet har lavet til kr. 115.000, er pengene værd. Han har derfor vurderet badeværelses forbedringen til langt mindre. Kan han det? Jeg har jo en regning på, at det er det, jeg har betalt for forbedringen. Jeg byggede om for to år siden, og der var der ikke en håndværker at få, og priserne for håndværkere toppede. De andre firmaer jeg spurgte, ville have op til kr. 300.000 for samme ydelse, så jeg synes faktisk, at det var billigt, at få nogen til at lave det for kr. 115.000.

Vores svar fra

Nu skriver du ikke hvad vurderingsmanden begrunder det med. Men hvis der ikke er tale om egentlige forbedringer kan han have ret. Hvis alle de fakturerede arbejder angår forbedringer synes jeg dog du skal holde fast i at du skal have det hele med.

Udgangspunktet er, at du skal have alle dine omkostninger med sålænge de kan opfattes som egentlige forbedringer.

Jeg synes du skal drøfte forholdet med bestyrelsen, da det ellers er en fravigelse af de alm. principper ved opgørelse af forbedringer.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: +45 45 88 05 55
Telefax: +45 45 88 51 81

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.